torsdag den 31. oktober 2013

31.10.2013

Iih, jeg er simpelthen stød på det mest fantastiske tip længe! Det handler selvfølgeligt om min, måske lidt højt elskede, selvbruner, men den er nødvendig når man bruger spf 50.

Vi kender vel alle det der med at en selvbruner giver et orange skær? Det er heldigvis ikke alle som gør det mere, efter at DHA er blevet opfundet.

Så er der ét problem mindre!

Men hvad jeg så tilgengæld har opdaget af problemer er at selvbruneren kan virke lidt grønlig eller grålig. Er jeg den eneste som syntes det?
Det er bestemt bedre end orange! Men stadig ikke naturligt.

Så da jeg heldigvis fik set denne på youtube (nej, virkelig I må se det, jeg elsker ham og skal se han nye videoer hver dag!), så besluttede jeg i løbet af 5 sekunder at komme rød frugtfarve i min selvbruner. Jeg stiller ingen spørgsmål når det er Goss, jeg gør det bare!



Og det er virkeligt noget af det bedste jeg længe har gjort! Min grå/grønne selvbruner ser nu allerede ved påføringen, ud som om at jeg har ligget i solen og er blevet naturligt brun! Intet slår det.

Hvis du bruger selvbruner så prøv at blande et par dråber rød frugtfarve i og ryst godt (især hvis det er creme), det giver et fantastisk resultat!


Min selvbruner er fra XenTan og hører bestemt til en af de gode.

onsdag den 23. oktober 2013

23.10.2013

Det skal siges at jeg bor sammen med min kæreste, og han har som mange andre mænd, altid været ret så ligeglad med hvilke skønhedsprodukter han brugte. Det var selvsagt noget jeg havde det lidt svært ved.. Bare lidt.

Så da han begyndte at beklage sig over at huden var for tør, altså så tør at den gør ondt, klør og strammer, da så jeg min chance og kastede mig frådende over produkterne! (Ja, det gjorde jeg)

Så jeg tog de forfærdelige ting fra supermarkedet, og kastede dem med et nok lidt for stort smil og selvtilfredshed ud. Undskyld hvis du bruger ting derfra, men de er altså ikke gode!

Og så skiftede jeg det hele ud på hans vegne. Mine eneste to krav til det jeg fandt var at det ikke måtte være dyrt, det skulle kunne betale sig at købe gode ting i stedet for dårlige. 
Andet krav var at det skulle virke, som kosmetolog ved jeg nemlig at står du overfor en mand, så har du tabt hvis ikke det første produkt giver en kæmpe effekt. Så det her skulle gennemtænkes.



Planen hedder derfor nu:

Yes too, Carrots Hydrating Shower Gel, fordi den koster 60kr for en halv liter. Den indholder ikke parfume, parabener, farve eller sulfat så allerede her er der en super god rens til kroppen, som ikke tørrer ud. Udover dette er det den bedste bodywash jeg nogensinde har prøvet, det er lige før at man ikke behøver en creme bagefter, så fugtet er huden!
Den kan også findes i matas.

Nivea In-Shower Bodylotion, er fra supermarkedet eller matas, men den er faktisk god! Den er let at komme på kroppen hvis huden er lidt ekstra tør en dag, og det virker tilmed heller ikke mærkeligt-creme-agtigt, for den kommes på som en bodywash og skylles af igen efter nogle sekunder. Din hud er hurtigt fugtede uden at føles fedtede.

En ansigts scrub, her er det altså at min kommer ind i badet nogle gange. Så det er en god kvalitet. Men hvis du ikke renser huden med ansigtsrens hver dag, så kommer ansigtshuden sandsynligvis til at se lidt grim/trist/grå/tilstoppet ud efterhånden. Den letteste metode for at få noget gjort var at påtvinge en ansigts scrub én gang om ugen, så det ikke går helt galt. 

REN multi tasking after shave balm, er nødvendig efter en barbering, og denne er faldet i rigtig god jord fordi den blødgørere og beroliger huden, med det samme. Uden at gøre ondt som mange andre aftershaves kan gøre. 
Bonus: det ser ud som om at flasken her vil holde i langt over 1 år!
Fåes også i Matas  

Loreal Paris Men Expert Hydra Energetic, er en ansigtcreme som giver glød til ansigtet og som tilmed kan bruges omkring øjenområdet og også have en virkning. Nej, det er ikke en fantastik creme denne her, men den gør virkelig hvad den lover!
Fåes i matas eller supermarkedet.

Det at skifte produkterne ud til noget bedre, har haft en kæmpe effekt, uden at han har behøvet at ændre på sine rutiner. Bortset fra ansigts scruben, men det er det værd!

Så hvis du vil gøre noget godt for dig, din mand/kæreste eller far, så prøv at kig efter de produkter her. De virker nemlig.

lørdag den 19. oktober 2013

19.10.2013

Skintonics og tonere er efterhånden blevet byttet ud med facemist, indeholder er det samme, det er bare en ny måde at påføre produktet på.

 Men, med den nye påføringsmetode er skintonicen blevet er produkt som kan bruges til meget meget mere end hidtil!

Du kan selvsagt stadig bruge facemisten som en skintonic, efter rens og før serum/creme, eller du kan bruge den i løbet af dagen til at fugte, berolige eller lige give lidt glød til ansigtet med. De kan nemlig uden problemer sprøjtes henover make-uppen uden at ødelægge den (forudsat at du ikke tørre dig i ansigtet mens det er vådt).
Hvilket bringer mig til det jeg er gladest for ved facemist; de kan nemlig bruge til at 'sætte' din make-up! Hvis du tager en facemist og sprøjter over ansigtet efter at make-uppen er færdig, så vil det hjælpe make-uppen til at smelte ind i huden og se mere naturlig ud, og få den til at holde længere. Smart ikk?

Men, altså hvis jeg skal komme med et godt råd så vær lidt forsigtig med hvor du smider dine penge henne til de her sprays.

Mange er nemlig rigtig dyre (f.eks. 200 kr. for 50 ml.) og de er altså ikke meget bedre end de billige.
Dog med undtagelse af én af de billige det er nemlig den fra Avène (fåes på apoteket):



Det her er simpelthen kildevand på spray, til 60 kr. for 150 ml. Skal vi tage den éngang til 60 kr. for 150 ml. kildevand. Ei, men det er vanvid!
For at gøre det bedre, så dør sprayen også når du er halvejs igennem flasken, så den sidste halvdel er ikke rigtigt til noget. Flot!

Den anden på billedet er fra Innisfree og købes på ebay. Den er jeg tilgengæld rigtig glad for, den er til en fornuftigt pris og indeholder vitaminer og grønte (og altså ikke kun vand). Spray-funktionen er også en af de bedste jeg er stødt på i facemists, da den giver en rigtig fin og jævn forstøvning over ansigtet.


onsdag den 16. oktober 2013

16.10.2013

Det er vidst på tide at jeg deler (eller, måske igen deler) en af mine favoritter. Ikke at jeg bruger det hver dag, men jeg skal have det i skabet, ellers er der bare noget galt.
Mandelolie!
Ja, jeg har snakket om det før, men det er simpelthen et lille nemt og billigt vidunder, som kan bruges til meget.
Det kan bruges til selvsagt at massere i, eller du kan komme det på salaten hvis den er spiselig eller det kan bruges som en neglebåndsolie! Du kan tilmed ret så effektivt fjerne make-up med det, selv vandfast, uden at det irritere huden som mange andre olier kan gøre det.


Nogle vil måske mene at mandelolien kan bruges lidt som en serum eller creme, men lige meget hvad så syntes jeg der bliver for fedtede. Derfor fandt jeg ud af her den anden dag, at man kan blande det i sin creme. Jeg havde fået fat i en, ret så dårlig bodylotion, som ikke gjorde sit arbejde, så jeg greb mandelolien og hældte en god del i cremen og rystede. 
Det overraskede mig ret så meget, at lotionen faktisk er rigtig god nu!

  • Så mangler du lidt ekstra fugt end hvad din lotion kan tilbyde, så bland den med mandelolie!


Tilsidst kan du selvfølgeligt også lave din egen kropspeeling med en mandelolie, som jeg f.eks. har beskrevet lige hér!

onsdag den 9. oktober 2013

09.10.2013

Efter indlægget om hvordan du selv kan rette dine bryn (hvilket jeg håber I har fået noget ud af), kom jeg til at tænke på at mange sikkert har dårlige pincetter liggende. Eller det vil sige, I ved det måske ikke.

Jeg har altid troet at en pincet var sådan en som knækkede ca. halvdelen af hårene og den anden halvdel kunne den ikke få med ud.
Hvis det var en god pincet, så knækkede den 10% af hårene, men kunne stadig ikke få de fine hår med ud.
Det var bare sådan det var. End of story!

Men, så var det at jeg var så heldig at få fingrene i en tweezerman pincet! Jeg havde hørt meget godt om tweezerman pincetter, men helt ærligt det var en pincet. så det var nok bare púre opspind, til en ret så dyr pris!


Men hold da op hvor blev jeg imponeret! Pincetterne får fat i alle de små/fine hår og efter 4 måneders brug har den ikke knækket et eneste hår!
Alle pengene værd!

De laver tilmed spidse pincetter, som er beregnet til at fange indgroet hår, og den virker også som en drøm!


Jeg kan simpelthen ikke anbefale de hér pincetter nok, hvis du vil gøre dit pincet-liv så meget lettere, så er det disse du skal have fat i!

De kan købes i Magasin, samt hér, hér eller hér!

mandag den 7. oktober 2013

07.10.2013

Qvick-fixene? Hvis du passer godt på dig selv, så er disse en god ide at gøre før du skal noget specielt (eller en gang om ugen). Gør du ikke noget for din hud, så er det her altså lidt som at smide dråber i havet, du vil se en lille her og nu forskel, men det ændrer ikke din hud.

1. Start med at rens huden og exfolier den med en scrub som passer til din hudtype. Jeg er selv ret så vild med md formulations face and body scrub eller alpha-h micro cleanser, fordi de fjerner de døde hudceller både med korn og AHA, så du får et fantastisk resultat!


2. Kom en god maske på huden, det er nok de færreste som kan se hvad deres hud trænger til. Men mine favoritter som alle kan bruge, uanset hudtype, er en fugtmaske (igen er md. Formulations god), en oxygen maske (som bliss) eller en helt almindeligt kokosolie/honning maske.  Lad det sidde i 10-20 minutter og vask af.

3. Kom en olie på huden, rosehip oil giver en fantastisk glød og genopbygger huden. Den kan tilmed bruges af alle hudtyper, også fedtede hud! Den fra pai skincare har en lækker konsistens og lugten er bedre end mange andre.



4. Kom en creme på til din hudtype! Med spf. Hvis du skal ud.

Igen, gør lidt godt hver dag for din hud istedet for bare at række efter opskriften her i ny og næ.

fredag den 4. oktober 2013

04.10.2013

Nu er det at jeg ved at jeg gør virkelig meget ud af mit udseeende, jeg ser det faktisk lidt som en hobby/livsstil. Men jeg ved også at det bestemt ikke er lige så mange som er lige så passioneret med det som jeg er, faktisk ret så få, haha.

Men, med henblik på at I måske læser min blog og måske nogle gange føler at det er alt for meget man skal gøre for at se velplejet ud. Så har jeg samlet de 5 Bedste råd til at passe på sit ydre! De er disse som virkelig gør en forskel!



1. Rens din hud! Morgen og aften, der er simpelthen ikke noget værer end en ikke-renset hud. Ikke nok med at den bliver gusten og grå, den har lettere tendens til bumser, hudorme og rynker. 
Brugerdu en creme om dagen, så må jeg desværre meddele at du intet får ud af den, hvis du ikke rens huden først!

2. Dyrk motion! Ja, det er åbenbart kuren til alt. Men det øger blodcirkulationen og sætter fordøjelsen igang. Resultatet bliver en glødene hud, uden alt for mange affaldstoffer som skal ud igennem den.

3. Spis sundt og undgå for meget sukker! Hvorfor skriver jeg ikke om qvick-fixene? Fordi 70% af en pæn hud (og en flad mave) ligger i køkkenet! Hvis du vil vide hvorfor du ikke skal spise sukker så kig hér.

4. Drik vand og spis kosttilskud og olier! Vand renser og fugter til dels. Men hvorfor kosttilskud? Fordi lige meget hvor sundt og godt du spiser, så er detumueligt at få dækket alle dine vitamin og antioxodant behov, derfor er en vitaminpille af god kvalitet vigtig. Olier, som kokosolie og omega3 osv. er også vigtige, igen så skal du altså spise virkeligt mange nødder og fisk for at få dækket behovet. Så gør det lettere for dig selv og tag et par skefulde om dagen.

5. Brug en natcreme og en spf! Når du sover genopbygger huden sig selv, så giv den noget at genopbygge sig med, hvilket en natcreme giver den. Om dagen bruges en høj solfaktor, året rundt også indenfor, 80% af hudens ældning kommer fra solen. Så undgå det så godt du kan!

God fornøjelse!

onsdag den 2. oktober 2013

02.10.2013

Sådan en simpel ting som at rette sine øjenbryn, er noget virkeligt mange bare ikke kan finde ud af. Jeg har set et utal af skræk-bryn, som kvinder håber på at man lige kan rette op på, eller de prøver selv, hvilket ender i en skæv overblukning! Mange gange skal brynene bare have lov til at vokse ud, så de kan blive pæne. 
Hvis du virkeligt gerne vil rette dine bryn selv og have dem pæne, så lad dem først vokse i 4-6 uger, uden at du rør dem. Ja, det er ret svært, men så har du hvad du skal bruge så for et perfekt resultat.

Start med, meget enkelt, at kigge dig i spejlet. Hvordan vokser dine bryn? Du er nemlig ret sikkert udstyret med et par bryn, som naturligt passer helt perfekt til dig! Og hvis du kigger godt efter, så kan du sagtens se deres form imellem alle de vildt voksene hår.

Start med at fjerne hårene som er helt ude for den naturlige form, det er som regel bare et lille stykke over øjenlåget. samt det værste imellem brynene, men ikke for meget!
Enten med pincet eller voks.


(undskyld mit røde ansigt,jeg gad ikke opfriske make-uppen.. lol)

Godt, nu tager du den klassiske pensel og ligger op langs næseryggen. Her skal dit bryn starte. Det vil gøre din næse smallere og øjnene mere tæt sidende, hvis de starter her. Er dit problem tæt-sidende øjne, så starter du bare brynene fra øjenkrogen.

Den næste måling er egentligt unødvendig, de fleste har et bryn som "knækker" naturligt, så du kan se formen efter dette. Gør dit bryn ikke det, så er dit ansigt 99% sikkert ikke lavet til sådan et bryn. Måske dit bryn er mere lige? Så behold det!


Sidste måling er hvor dit bryn skal stoppe. Men altså, det er virkeligt få menneker som har så lange bryn at man skal sætte en grænse på det. Prøv at få det så langt du kan, og stop det ellers her:


Igen inden du hiver pincetten frem nu, så husk at dit bryn er lige så forskellig fra andres bryn, som din ansigst form er det. Så at have et bestemt bryn i tankerne før du går igang vil kun lede til skuffelse. Dit bryn er lavet til at være pænest til dit ansigt, så tag og behold det.

Godt, det næste du skal have fat i er en pincet og en ren mascarabørste, de kan købes i matas.



 Nu tager du og redder hårene lige op mod panden med børsten. Du skal gerne kunne se din naturlige form på brynene nu, tag nu og bluk de hår som er ude af formen, så dit bryn til sidst danne en "lige" linje. I kan se på mine hvordan de danner en linje, hvor hårene ikke er under eller over plukket inde for denne.



Bliver du i tvivl, så kig på dit andet bryn, så du ved hvad du skal gå efter.

Har du for mange hår over brynet også, så tager du nu kammen og redder hårene ned af og blukker de få stykker som gør linjen skæv her.

Fortsæt på det andet bryn og du er færdig!

mandag den 16. september 2013

16.09.2013

Jeg har længe, længe været på udkig efter en øjencreme som kan; lysne, fugte, genopbygge, bekæmpe rynker og give et pænt øjenområde. Uden at indeholde frugtsyre, for det synes jeg er for skrapt til øjenområdet.


Det lyder lidt som det alle cremer lover, men ingen af dem holder løftet og det er derfor næsten umuligt at finde. Har været mange igennem, da jeg havde mulighed for at tage prøver med hjem og teste dem alt hvad jeg lystede pga. arbejde. Lige meget hvad blev jeg skuffet hver gang! De manglede altid mindst ét af de punkter som jeg søgte.



Det var derfor også med ret stor glæde at jeg endeligt fandt den creme som opfyldte mine øjen-ønsker!
Alpha-H absolute eye complex, inderholder trods navnet ikke AHA og holder virkelig hvad den lover + giver lidt ekstra!
Efter ikke engang en uge kunne jeg se en tydelig forskel i den mørkefarve om øjnene og huden er i det hele taget bare pænere! Jeg anbefaler virkeligt denne på det varmeste.


Købes hér eller hér.     

fredag den 13. september 2013

13.09.2013

Til min fødselsdag var jeg så heldig at få en clarasonic ansigts børste, eller det vil sige; jeg fik penge til selv at kunne købe den. For de skulle nemlig bestilles fra USA, hvilket betyder skyhøj forsendelse og helt sikkert en endnu højere momsafgift. Så jeg gik lidt længe, og kunne ikke tage mig sammen til at købe den. Siden er de blevet tilgængelige i Danmark, til den nette sum af 1700 kr.

Men, så fandt jeg på Lookfantastic en 'kopi', til kun halvdelen af prisen og ingen chance for momsafgifter. Den blev købt med det samme (for samvittigheden over at have ventet så længe, var også ved at være ret dårlig).


Rio Sonicleanse Exfoliating, Cleansing and Smoothing system hedder den, intet kortere kunne gøre det.
Det siger her af navnet at det er en elektronisk børste, som bruges som en hjælp til at rense ansigtet i dybden.

Den kommer med en oplader, selve maskinen, to børstehoveder og en lille guide.
Selve maskinen har to funktioner, 1. til at rense ansigtet og 2. til at dybderense og exfoliere ansigetet.

Hvert 20. sekund siger den et bip og efter 1 minut stopper maskinen med at køre børsten rundt. Efter et minut er du nemlig kommet hele ansigtet rundt, og du behøver ikke mere end dette. Så ja, det er også tidsbesparende at bruge Rio'en, for normalt skal man massere en rens rundt i 2 minutter, før det er gjort ordenligt (men hvem gør det?).



Det lyder alt sammen perfekt gør det ikke?
Men hvad jeg synes?

Efter at have brugt den morgen og aften i 2 dage, er min hud blevet utroligt ren! Sidst den var så ren var da jeg fik en dybderens 1-2 gange om ugen og frugtsyre penslinger én gang om ugen. Om jeg er tilfreds? JA! Om det er en meget lettere og meget mindre smertefuld metode end den anden? Bestemt!

Som det lyder nu, kunne I jo alle sammen bestille en med det samme!
Men, lad være hvis du ikke kan styre forbruget af den!
Hvad jeg mener med det er; Allerede før jeg købte denne vidste jeg at selv den 'fineste' rensemetode er for hård ved huden at bruge hver dag.
Hudlæger anbefaler faktisk at man kun bruger maskinen her 2-3 gange om ugen. Grunden er, at efter clarasonic'en blev populær i USA, er der sket en explosion af hudlæger som melder om fortyndet hud (hvilket giver rødme, ømhed, tørhed, rynker osv.). Simpelthen fordi lige meget hvad maskinen lover, så renser den alt for mange hudceller med af hver gang, så du får det som kaldes en 'over exfolieret hud'. Og det er ikke godt!

Ja, du tænker sikkert nu hvorfor jeg brugte den for meget de første 2 dage, når jeg vidste dette i forvejen. Jeg skulle se hvad den kunne, meget enkelt. Men efter de to dage, så var det også nok, huden begyndte nemlig at gøre ondt og blev alt for tynd.

Konklusionen:
Jeg vil bestemt anbefale denne! I forhold til at få en dybdrens og en frugtsyre pensling, så er det her  en meget mere behagelig måde at få renset huden på!
Men, kun hvis du kan holde dig til begrænsningen med at bruge den.

Rio'en kan købes hér. (når den kommer på lager igen)

Og husk at når du køber maskiner fra England, skal du bruge en adapter:


De koster ca. 70 kr. hos de forskellige isenkrammere.

tirsdag den 10. september 2013

10.09.2013

I har helt sikkert hørt om 'beauty blender' make-up svampen, ikk? Den dér vanvittigt dyre make-up svamp (ca. 200 kr.), som så tilgengæld skulle gøre arbejdet og resultatet 100 gange bedre, sådan cirka.

Jeg er altid fan af nye ting, men lige meget hvordan du vender og drejer det: Så bliver en make-up svamp aldrig så meget værd.
Så, jeg gik på jagt på ebay! Og fandt en svamp til 10 kr!





Jeg fik den hjem, og miraklet åbenbaret sig: det er nøjagtigt samme svamp som beauty blender sælger. Jeg grinte lidt og gned mine små hænder af bar' glæde.

Den jeg valgt har en lidt flad ende, til den store flade i ansigtet, altså foundation. 


Samt en spids ende til concealer, altså næsefløj, øjne, bumser osv.


Inden den bruges skal den ind under vandhanen så den bliver fugtig. Svampen har en så speciel struktur, at dette gør at produkterne 'smelter' ind i huden og make-uppen bliver perfekt. Du kan ikke gøre noget forkert her!

  •  Ind under vand.
  •   Fordel foundation eller concealer hurtigt på området. 
  •  Dup på huden med svampen, så det blender jævnt og perfekt ind.
  •   Dup ligeledes med concealer enden, på bumser laver du en let drejende bevægelse. Og vupti de er væk!


Har lige set at man kan få dem i H&M, de har altså ikke samme rundeform, og jeg er derfor i tvivl om det kan give samme resultat.


tirsdag den 13. august 2013

13.08.2013


Jeg fik en del øjenskygger i Juni's Goodiebox, boxene er nu blevet dyrer, så jeg er nok stadig en smule skuffet over at det stadig ikke er favoritter der ligger i dem.

Men, da der nu var hele 3 øjenskygger i den (!!), og den ene var en creme øjenskygge. Så skulle det prøves. Jeg elsker nemlig creme øjenskygger, der findes simpelthen ikke en lettere måde at ligge øjenmake-up på! Det eneste du skal bruge er dine fingre, ingen pensler! Og de er meget meget lettere at blende ud end pudderskygger + de holder formidabelt.. Hvorfor er det egentligt igen at jeg bruger pudderskygger nogle gange?

Paletten er fra MAC og stiften fra Gosh

Tilbage til goodieboxen, skyggen jeg fik med er på stift og fra Gosh. Jeg kan faktisk ikke lide Gosh make-up særligt tit, og ja, denne var heller ingen undtagelse. Udover at farven bare ikke liige er mig (jeg hader kobberfarver), så er den også lidt for let at blende ud til ingen ting.

Men, det den er god til er som en base for et helt look!

Start med Gosh stiften i farven Love That Copper, på halvdelen af øjenlåget og lidt over globelinjen.


Blend den ud, så det ligger ens på begge øjne, tag nu en hvid creme skygge og kom på resten af låget og ned i den inderste øjenkrog. Blend den ind i kobberfarven.


Tag en chokoladebrun cremeskygge og kom den i en let trykkende bevægelse langs yderste vippekant og op i midten af kobberfarven. Så farven bliver intens.
Kom ligeledes under øjet.



Tag en sort cremeskygge og kom meget meget lidt langs den yderste vippekant og blend forsigtigt opad. Kom en lidt af det resterende du har tilbage på fingeren under øjet.


Tegn med en sort eyeliner på den vådevippekant og kom massere af mascara på. Undskyld, jeg elsker det, hvis det bliver for voldsomt for dig, så skip eyelineren!

Og færdig!


Cremeskygger er super gode hvis du har travle morgener eller bare vil have massere øjenskygge på til hverdag, men ikke gider bruge 10 min.+ på din øjenmake-up. Det her tager nemlig kun 2 min, med det hele!


Har også brugt MAC's cremeskygger, som jeg er meget gladere for end Gosh!

lørdag den 10. august 2013

10.08.2013


Den sidste ting jeg købte var en bodhi gaveæske, som skulle indeholde en 250 ml. bodywash og en 40 ml. bodylotion. I stedet fik jeg en 250 ml. bodywash og en 250 ml. bodylotion.

Jeg var rimeligt heldig allerede her, men det gode er at jeg har trykket like til beautybay.com på facebook, og her har de denne gode service at de kun hér gør opmærksom på når de nogle gange sætter en af deres ting ned med 50%.
Så ja, jeg fik hele herligheden her til kun 103 kr.! Den gaveæske som de sendte (fordi de vidst har sendt forkert) koster normalt over 400 kr.
Jeg er godt tilfreds.



Men hvad er så så godt ved det her? Det er selvfølgeligt et luksus produkt, som bifalder til lidt selvforkælelse. Jeg valgte Ylang Ylang Incesa Sensual, som virker blødgørende, stimulerer til nye celler, virker antibakteriel og beroligende, da det er med æteriske olier.
Altså, det her er simpelthen en sanseoplevelse, som samtiddigt gør noget rigtig godt for huden!

Hvad jeg dog helt fald for var er de ingredienser som produkterne ikke indeholder!
Fri for:
  • Parabener
  • Syntetisk farve og duft
  • sulphater (ja, den dér forfærdelige ting, som jeg gerne taler grimt om)
  • Ingen animalske produkter (bortset fra honning og bivoks)

De har en kraftig duft, pga. olierne, men det er ikke så det bliver ubehageligt.
Faktisk behøves der næsten ikke en lotion bagefter, for bodywashen virker så plejende på huden at det er helt fantastisk.

Men, tilgengæld er bodylotionen også en rigtig god ting. Den er let i konsistensen, og trænger først ind i huden efter ca. et halvt minut. Så det er faktisk muligt for en gangs skyld at kunne smøre lotionen ud, inden at den bare forsvinder mellem fingrene på dig. Det er et stort plus syntes jeg!
Den fugter også rigtig godt, og man har en dejlig hud efter at have brugt disse to.

Hvis du skal forkæle dig selv, så købes de på beautybay eller på bodhi's egen side.

torsdag den 8. august 2013

08.08.2013

Matas fod -og hælkur, har I hørt om den? Jeg havde hørt meget godt om den, så da den var på -50% og jeg var løbet tør for fodcreme, så kom den med hjem.


Den har et ry for at være virkelig god, og der er da osse nogle gode ting i den. Problemet er dog med matas' produkter at de simpelthen ikke gør arbejdet godt nok! Der er gode ingredienser i cremen her, som skulle virke helt perfekt, men problemet er at de også har besluttede at komme virkeligt dårlige ting i, så slut-resultatet bliver, undskyld, noget lort.



Cremen er meget meget fed og svær at smøre ud, derefter trænger den simpelthen ikke ind i huden. Den ligger bare en fedtede hinde på fødderne, så hvis du har dyr så forbered dig på at få et par prægtige hobbit fødder!

Efter nogle dage kan man dog mærke at ja, den fugter skam huden og gør noget, men helt personligt syntes jeg slet ikke det vejer op for de fedtede fod-mærker på gulvet, klistrede strømper og beskidte fødder fordi alt sætter sig fast.

Den koster normalt omkring de 70 kr. i matas, men hvis jeg må komme med et råd så betal de 30 kr. mere og få noget ordenligt.

onsdag den 7. august 2013

07.08.2013


Har I hørt om Yes to? Jeg syntes det er et genialt koncept, gode produkter, næsten økologiske og til virkeligt gode priser.

Dog er der én ting jeg er faldet helt for; deres læbepomade.
Jeg havde længe brugt Murads shooting skin, lip and curticle care. Den var fantastisk og hjalp meget på min ekstremt tørre læber. Men da de satte prisen 2x op og indholdet 3x ned, så blev jeg skuffet og derefter sur. Så sur at jeg skrev et klagebrev til Murads hovedkontor.. Jeg fik aldrig svar, haha. Hende den sure dansker.



Men jagten gik ind for at finde noget nyt. Mange ville hjælpe i en god mening, men hvis der er noget jeg ved, så er det at de fleste kan li' lanolin, petrolatum osv. i deres pomade, og at jeg skyer det som pesten.
Det er lidt som bare at komme vaseline på, det ligger en hinde oven på læberne, det føles måske rart. Men det gør intet for huden, INTET (nej, det passer ikke – det giver dig måske hudorme), det er ikke ting som har mulighed for at trænge ned i huden.
Jeg gik mere og mere i panik, for det er svært at finde produkter uden de ingredienser. Men så kom redningen NUXE og Yes to!
Nuxe bruger jeg om natten for det er en tyk balm, mens Yes To er god om dagen, da det er en stick!

Yes to indeholder kun alle de gode olier, som plejer, beskytter og fugter læberne rigtig godt. Den er på stick, hvilket er noget jeg er meget begejstret over, for gode læbebalmer plejer kun at komme i besværlige påføringsformer, så man ikke bruger dem så meget som man burde.

De koster ca. 40 kr. i matas og 25 kr. på beautybay

mandag den 5. august 2013

05.08.2013


Fik en mail fra beautybay:




Det tog mig et kvart sekund at tænke: 'Jeg køber for meget!'

Havde besluttet at Juli måned skulle jeg ikke købe skønhedsting, det kunne jeg da sagtens holde!
...
Så jeg købte kun 4 ting + min goodiebox. Men det var min egen fejl, jeg havde glemt at der er udsalg og at mange ting er sat ned med 50% (som i; alt hvad jeg købte var). Jeg er let at overtale, desværre, 'denne her er lækker og sat ned!' = jeg har svært ved at sige nej.

Sagde dog nej til frisøren, jeg ville gerne have sagt ja, men der står lige nu 4 shampooer på min badeværelses hylde og der er på ingen måde plads til mere. Så jeg havde en god grund..

Er jeg den eneste som har det sådan? Jeg håber det lidt.

Men, her er så denne måneds indkøb:


Ja, jeg har købt et matas produkt! Hvad gi'r I!

Selvsagt skal jeg have noget ekstra godt ud af udsalget, så jeg vil i de næste par indlæg dele med Jer hvad jeg syntes om tingene.

søndag den 4. august 2013

04.08.2013


Jeg håber I bærer over med mig, det er helt fantastisk at have skoleferie, den er så lang og man får intet lavet!

Dog var jeg så heldig i fredags at få en NUXE-hudscanning i matas, jeg har ville have en i mange år. Men, alle de steder jeg har arbejdet hvor man kunne få det engang imellem, ja, der var som regel en ventetid på et år.
Så jeg var meget overrasket over bare at kunne gå ind i matas, og få en scanning!
Det er en helt fantastisk opfindelse, den kan simpelthen se lige igennem din hud og fortælle dig alt. Selv hvordan din hud vil se ud om 5-10 år, hvis du ikke laver den optimale behandling. Meget spændene!

Selvfølgeligt skal jeg da dele mine resultater med Jer, for de var slet slet ikke som jeg forventede. Jeg har nemlig haft acne (grad 3-4 som er næsten den værste man kan have) i over 10 år, så min egen opfattelse af min hud er meget påtaget af dette.

Scanningen viste dog dette:
Rynker: Meget få korte fine linjer.
Hudorme: 6 stk.
Betændelse: ét sted.
Acne ar: få
Hudfugtighed: 70% (normalt godt for en hud er 10-20%, så det var et rigtig flot resultat!)
Pigmentpletter: få

Allerede hér blev jeg meget overrasket, for min hud føles forkert og jeg har hele tiden troet at det var pga. acnen og arene efter det.
Det viste sig dog at være noget helt andet, som jeg aldrig i mit liv har tænkt over:

Hudfedt (som altså også virker fugtgivende): på kun 343, den skal mindst være på 3000 !
Sensitivitet: 80% som er helt uhørt ekstremt højt!

Resultatet af disse to hænger tydeligvis sammen, mindre hudfedt = mindre modstanddygtighed = sensitiv hud!
I sidste ende vil det betyde; flere rynker og høj risiko for rosacea.

Du kan selv mærke om du har en fedtfattig hud, ved at kigge efter disse tegn: huden er ru, tør, skaller, flækker og der går hurtigt betændelse i den.
- Hvilket jeg alt sammen troede skyldtes den forhenværende acne.

Selvfølgeligt måtte der gøres noget, lige med det samme!



Valget faldt på kokosolie, for der er så stor hype over den lige for tiden.
- Jeg kan med glæde meddele at jeg udmærket forstår hypen!

Efter kun to dage hvor jeg har spist en spsk. fuld om dagen samt brugt den som ansigtmaske, er min hud blevet helt anderledes.
Den er tydeligt i bedring!
Så søger du en god fugtgiver, så vælg kokosolie, for du kan bruge den indvendigt og udvendigt.

Husk især på din hudfedt balance når du har/har haft acne, da den beskyttende hudbarriere kommer ud af balance og dermed ikke kan holde på fedtet.

Eller hvis du som jeg er vegetar og ikke spiser fisk. Du kan meget hurtigt komme til at mangle de gode fedtstoffer i din kost.

Kokosolie fås i de fleste store supermarkeder.

Adieu!

tirsdag den 23. juli 2013

23.07.2013


Har opdaget noget fantastisk, som jeg må dele med Jer!

Kan I huske hvordan mineralmake-up var det helt store hype før BB cream? Det er stadig super godt og meget mere plejende for huden end en BB cream.
Men en mineral foundation er altså et helvede at ligge på! Og det kræver (hvilket mange ikke ved) en speciel børste til at ligge dem på med: fordi børsten skal knuse make-uppen før den kan ligges på, for at få det bedste resultat.

Virkelig, det er et forfærdeligt arbejde. Og, jeg endte faktisk tilsidst med at mene, at det ikke så særligt naturligt ud heller, det virkede for pudret. En BB cream så i mit hoved meget mere naturligt ud.

Men nogle gange kunne jeg godt savne den dække-evne en mineralfoundation giver og gløden den giver huden.

Derfor blev jeg ret så glad, da jeg så én blande mineralfoundation med vand! Det troede jeg ikke man kunne; de fleste ekperter vil bare anbefale at spraye en mist over ansigtet, og så ser det naturligt ud.. Nej!
Men det her skulle prøves med det samme!





Start med en mineralfoundation (jeg har taget den fra bare minerals, fordi det var den som lå fremme) og en mac foundationbørste.

Kom en smule foundation ned i låget (som du plejer med dem) og kom hurtigt penslen ind under vand. Blend nu børsten ned i pulveret, så du får noget produkt på den og pulveret samtidigt bliver flydende.

Påfør i ansigtet med nedad gående strøg. Hvis du ikke er mig og kan få et godt resultat, bare med en børste: så er du heldig. Hvis du ikke kan, så grib en make-up svamp og tør den hurtigt hen over huden for at udviske stregerne, som penslen kan give.


Jeg er helt vild med resultatet!! Det giver mineral foundationens dække-evne, glød og pleje, det giver flydende foundations flawless look, men det har helt samme naturlige effekt som en BB cream. Det bliver ikke bedre!





Hvis du har redskaberne derhjemme, så prøv det <3 font="">


lørdag den 20. juli 2013

20.07.2013


Mange syntes at de døjer med mørke rande under øjnene, og for at være helt ærligt? Så griner jeg hver gang lidt for mig selv, for jeg har kun mødt én hvis mørke rande er værre end mine!

Ja, det er helt fint med dig tænker du sikkert. Men, kan I andre prale af at selv Jeres ret så dygtige make-up-lære måtte give fortvivlet op, i et forsøg på at dække dem. Det endda med tyk cake-foundation og ligeledes concealer?

Nej, det tænkte jeg.

På almindelige dage lever jeg med de mørke rande, for jeg syntes det ser værre ud at dække dem så voldsomt til at det giver rynker og en tydelig kage under øjet.
De bliver derfor kun let dækket med foundation, concealer og highlighter. Men uden problem kunne jeg bruge denne concealer til dem hver dag:

Som I kan se er det noget jeg helst undgår.

Så, nu tror jeg at jeg har overbevidst Jer om at når jeg kommer med mine bedste tips til bekæmpelse, så er de forhåbentligt gode!

  • Sørg for at få nok søvn! Ja, det er den klassiske, men den virker! Endnu bedre er det hvis du går tidligt i seng, så kroppen rigtigt kan genopbygge sig selv.
  • Dyrk motion. Af en eller anden grund virker det super godt.
  • Drik 2 liter vand hver dag, og her mener jeg vand! Alt det andet tæller ikke! Ophobede affaldstoffer viser sig først ved øjnene.
  • Undgå for meget salt! Jeg kan altid se det på mine øjne dagen efter, ikke nok med at de er mørkere; huden virker også slap.
  • Fjern din make-up før du går i seng. Ikke at gøre det, gør alting meget værre end det er.
  • Brug en øjencreme! Den eneste (ud af rigtig mange, og mange rigtig dyre) så er exuviances Brightening Bionic Eye Creme Plus det eneste som har virket på randerne. Den virkede fantastisk, men den tørrede huden så meget ud at jeg desværre måtte beslutte at det ikke var det værd.
  • Lad være med at dække med for tyk make-up. Tro mig, jeg ved at det er fristende. Men jeg ved også at det ser endnu værre ud, med for meget make-up, efter kun en halv time.
  • Noget andet jeg har prøvet som virker hver gang, er at tage en detox fodplastre kur. Mange læger skriger lidt voldsomt nok om at det er penge ud af vinduet, noget pjat og jeg ved ikke hvad (jeg ved heller ikke hvad det hysteri skal til for). For mig har de virket på randerne!

Ting som tit bliver fremhævet til at virke, og som ikke har hjulpet for mig:
  • At køle øjenområdet (undtaget ved allergi, her er det rart), komme agurkeskiver eller mælk på. Det kan være at det hjælper for nogen. Men det har aldrig hjulpet mig det mindste, kun at det har gjort ondt i øjnene!
  • At undgå koffein, igen jeg siger ikke at det ikke virker for dig måske, det giver god nok mening at gøre det. Men for mig gør det ingen forskel.
  • Øjenserumer, der er snart lavet mange! Og nej, hvis det stod til mig, så skulle du ikke bruge penge på dem.


En sidste ting, som næsten også virker hver gang er selvbruner eller en solkysset hud. Kontrasten mellem din hud og randerne bliver mindre synlig. Så svigter alt andet, så prøv det!