onsdag den 26. juni 2013

26.06.2013


Ja, jeg plaprer bare løs om alle mulige ting, men der er en rigtig god grund til det!
Grunden er; at I som læser min blog og engang imellem fortæller mig at I holder af at læse bloggen, simpelthen gør mig så glad. Samtidig kan jeg se hvordan læsertallet stiger og stiger.

Så ja, jeg er glad for Jer allesammen! TAK!

Derfor har jeg simpelthen samlet de 3 produkter, jeg nu har rost til skyerne, sammen og sætter op til en konkurrence!



Det eneste du skal gøre er at fortælle mig hvorfor du gerne vil vinde dem (fordi så kan jeg også lære jer lidt bedre at kende :) ) og så finder jeg én vinder!

I behøver ikke være bange for, at I skal finde på en lang historie om at Jeres guldfisk lige er død eller noget. Helt ærligt, I kan lige så godt vinde bare for at I bare 'VIL PRØVE DET!' eller at du 'snart trænger til at vinde en konkurrence'.

God fornøjelse!

Konkurrencen løber indtil d. 03.07.2013

mandag den 24. juni 2013

24.06.2013


Den sidste ting jeg vil dele med Jer for denne gang, er fodpeelings sokker! I har helt sikkert set reklamer eller set Baby Foot fra Japan blive solgt i Matas. Jeg syntes det er helt fantastisk at man kan tage et par sokker på i 1.5 time og efter en 10 dage begynder alt den hårde hud at peele af, og du får baby fødderne indenunder frem.


Men men men, det er der jo altid; Jeg kan igen på ingen måde retfærdigtgøre at give ca. 200 kr. for nogle sokker. Når du kan få en god professionel pedicure for ca. det samme.

Så igen, helt ved at tilfælde fandt jeg nogle 'kopier' af disse sokker. Der skal faktisk ikke den helt store videnskab til for at lave sådan et par sokker. Så det var noget jeg godt turde købe kopier af.

Jeg valgt dem fra det koreanske mærke TonyMoly, shiny foot super peeingl liquid, da de kan fås til ca. 50 kr. for sådan et par.

Og hold da op hvor de virker! De originale lover at dine fødder begynder at peele efter ca. 10 dage og efter 14-20 dage skulle du have nye fødder.
TonyMoleys lover at efter 6 dage begynder fødderne at peele og efter 10-14 dage har du nye fødder.
Mine fødder begyndte at peele allerede på 4 dagen og det fortsatte de med i 10 dage! Og hold da op et resultat!

Vær'så'go' et styk yderst uflatterende billede af mine fødder, you're welcome. 

Som I kan se her er det ALT den hårde hud som peeler af. Også den du ikke vidste du havde! Helt ærligt ude på spidse af tåen, wtf!
Det er en lidt ulækker process, men jeg syntes hver gang at det kan betale sig 100%, for man får virkelig de flotteste fødder, som ingen fodfil kan give dig (heller ikke de professionelle, som jeg selv bruger).

Tips til brug: Lad være med at komme lotion på imens processen er i gang, huden skal have lov at reagere på peelingen.
Tag en almindelig sok udover plastiksokken som behandlingen er i. Det gør det hele meget mere behageligt, og gøre at du faktisk kan gå rundt imens du laver behandlingen.


Igen, kan de købes på ebay.

lørdag den 22. juni 2013

22.06.2013


Næste ting jeg gerne vil dele med Jer er lidt, ja, intim. Det er nemlig en intimsæbe!
De fleste bruger helt sikkert en intim sæbe, da den kan rengøre uden at gøre ondt og tørre ud.
Men det er faktisk også kun det de kan.

Det var lidt et tilfælde at jeg fandt Lactacyd's forskellige intim sæber, som er fokuseret på andet end bare at rengøre (hvis du rynker lidt på brynene over en intimsæbe som kan noget specielt, så kan du godt tro på at den er helt sikkert at bruge. Lactacyd er nemlig den ældste og bedste sælgende intimsæbe i verden!).



Jeg valgte at prøve den som hedder white intimate, da jeg jo har vokset en del brazils, og set at langt langt de fleste faktisk har misfarvninger i de private dele. Ja, igen gik jeg lidt i panik, og mente bestemt at jeg havde et problem.. Det er som regel med den begrundelse at jeg køber skønhedsting, hihi.

Den lover at lysne huden på 4 uger med algowhite og actipone-B, for engangs skyld aner jeg ikke hvad det er. Men det jeg kan mærke er at det har nogle milde blege agenter i sig, og at den faktisk giver en meget mild peeling af huden. Hvilket er helt perfekt til at blege et område, hvor man normalt ikke kan bruge nogle specielle sæber nede!
Det jeg er kommet frem til er at den simpelthen renser huden rigtigt godt (deraf den 'blegende' effekt), som ingen af de andre intimsæber formår!

Jeg kommer nok aldrig til at bruge andet, for jeg har aldrig før følt mig så ren og godt tilpas som efter jeg begyndte at bruge denne. Virkelig, prøv den!

Erh, hvor er det godt at jeg kan være lidt pinlig og dele det her med Jer...

Lactacyd kan købes på apoteket og i Matas, men de specielle sæber må I på ebay for at hente (som altid)!

torsdag den 20. juni 2013

20.06.2013


Jeg har fået en super idé, hvis jeg da selv skal sige det.
Simpelthen at introducere Jer til nogle stykker af mine favorit produkter, som er en smule mærkelig og nok ikke lige noget I selv ville finde eller prøve.
Ens for dem alle er at jeg som regel bestiller flere styk på éngang, og nærmest går i panik hvis jeg er ved at løbe tør.

Mizon Snail Recovery Gel Cream
Så det er måske ret så klamt! Men altså denne ingrediens, blev denne opdaget ved at arbejderne på snegle-farme havde fantastiske bløde og ungdommelige hænder (helt lige som kaffe-bær arbejderne havde, så Priories Coffeberry linje kunne blive skabt).

Resultatet var simpelthen snegle-slimen; snegle har en evne til at hele sig selv helt fantastisk, selv hvis de bevæger sig over skabe ting.
Det gode er at det skulle have samme effekt på menneske hud!




Min første tube fik jeg faktisk lidt ved et tilfælde, da et familie medlem ikke ligefrem var i humør til at tilføje mere til hudpleje rutinen.

Så jeg tog den til mig og prøvede, min hud blev pæn og jeg kunne da også se en forskel i strukturen. Men da den indeholder 74% snegleslim og derfor meget lidt hyaluronsyre, gav den mig simpelthen ikke nok fugt. Så jeg måtte komme den under min dagcreme, for at få snegle effekten.
Dog gjorde den manglende fugt, at jeg ikke planlagde at købe den igen.

Men du godeste, hvor fik jeg hurtigt købt en ny tube en uge efter, at min første var tom! Helt ligesom da jeg stoppede med at bruge coffeberry's tightening serum (fordi de koster tæt på 600 kr.), begyndte mit ansigt simpelthen at falde sammen og hænge. Bevares det var ikke meget, så gammel er jeg heller ikke, men det var nok til at jeg kunne se effekten snegle-slimen havde haft, meget meget hurtigt!

Siden da har jeg ikke ladt den af syne og bruger den flittigt under dag og natcreme.


Den er godkendt af KFDA (Korean Food and Drug Safety) som et antirynke middel. Hvilket er noget som kun bliver godkendt, hvis det er sikkert at bruge og har en effekt!
Du kan finde cremen på ebay.

onsdag den 19. juni 2013

19.06.2013

Som alle andre bloggere vil jeg gerne gøre opmærksom på at google reader lukker ned om ca. 2 uger, så hvis du stadig vil have besked om nye opdateringer, kan du enten:

Følge mig på bloglovin:
Follow on Bloglovin

eller/og like på facebook:



tirsdag den 18. juni 2013

18.06.2013


Tænkte at jeg ville dele min ynglings skønheds blogs med Jer! Der er mange og som sagt er grunden til at jeg selv startede, at de fleste er lidt mangelfulde.
Men, der findes nogle virkeligt flotte damer derude som deler ud af deres viden!
Og det er tilmed uden at lyde bedrevidende og overfladiske, for så står jeg af og gider simpelthen ikke læse det!
De kommer i dybden og hader (helt lige som mig) ting som ikke virker. Der skal ses resultater, og det kan man også tydeligt se på dem, at de går efter!



Er en Norsk blogger i 30'erne og er kendt som den dygtigste kosmetiske sygeplejerske i Oslo.
Hun skriver tingene som de er, og fortæller ikke hvad der er smart at gøre denne sæson. Hun fortæller hvad der virker!

Jeg elsker virkelig at læse det hun skriver, for det er veldokumenteret. Ellers er det jo bare at tage et kig på billederne af hende, hun ser fantastisk ud!!





Jeg var solgt da jeg fandt ud af at hun havde arbejdet som kosmetolog, for det giver simpelthen et bedre perspektiv til emnet, end dem som bare er uddannet journalister.
Hun skriver meget jordnært og for hele kroppen, ikke kun hudpleje, med på sin blog! Det mangler mange gange, så det er jeg glad for!
Hun får skrevet om ting som virker og giver forklaringer, igen ikke som bedrevidende, men med fokus på at hjælpe, og det elsker jeg!




Har i hørt om hende? Hun har verdens rekorden i flest plastikkirurgiske indgreb og har ændret sit udseende fuldstændigt. Jeg er ret vild med hende, for hun har virkelig vidst hvad hun ville, gået efter det og fået det! Og så elsker jeg måden hun skriver på!
Det bedste er at hun ikke kun gå efter at forbedre sig ved indgreb, hun går all-round med motion, mad og hudpleje. Hun har tilmed sin egen hudpleje linje, dog kun på to produkter.

Det er utroligt spændene at læse hvad hun skriver og om hendes liv, fordi hun ikke udsætter dig for noget der er dårligt eller ikke-dokumenteret.

Har I lyst, så tag et kig på dem 

lørdag den 15. juni 2013

15.06.2013

Behøver jeg at nævne at jeg prøver rigtig mange skønhedsting og at jeg tilmed sjældent er imponeret?

Men, jeg har prøvet en maske som jeg er svært imponeret af. Faktisk lige så imponeret af, som af is Clinical's fire and ice behandling. Ikke at de gør det samme, men de virker!

Det er simpelthen noget helt naturligt skabt mudder! Rhassoul clay for at være præcis!

Jeg er aldrig imponeret af mudder masker, for de er alle lavet til at rense huden i dybden; som regel tilsat kaolin og noget frugtsyre og voila 500+ kr.

De virker, ja, men aldrig så godt at jeg har tænkt 'hold da op, det var flot!'. Jeg har mere været sådan 'Nårh, ok, det var det'.

Så, selvfølgeligt var jeg meget skeptisk over denne vidunder maske, med en utroligt højt naturligt mineral-indhold. Helt ærligt? Så god kunne den heller ikke være!



Men jeg var faktisk virkelig virkelig imponeret allerede efter første gang jeg havde brugt den! Min hud var så glat og ren, og masken størkner tilmed så meget at du ikke kan bevæge dine ansigtsmuskler, mens du har den på. 'Botox' effekten holder selv efter at du har vasket masken af, haha.

Jeg var faktisk meget imponeret over, at den faktisk kan rense huden så meget i dybden.

Men, nu kommer det bedste: Efter at have brugt masken i 3 uger ca. er min hud blevet så flot! Den er gået fra pæn til perfekt!
Den er konstant helt glat og blød (fordi den meget bedre kan tage mine almindelige cremer til sig), og jeg har faktisk opnået præcis sådan en hud nu, som en gammel klassekammerat har og som jeg syntes var noget så perfekt. Helt fin jævn, glat og blød; den føltes næsten som smør at røre ved.
Jeg er helt sikker på at det er masken her, som er skyld i skiftet i min huds tilstand.

Jeg kan simpelthen ikke anbefale masken her nok, prøv den!

Tip: Den kan bruges på hele kroppen og også i håret!


Jeg køber den på ebay , hvor 250 g. pulver koster ca. 75 kr.

onsdag den 12. juni 2013

12.07.2013

Mit sidste (for nu) sommer tip: Gelélak på fødderne!

Ja, det lyder måske fjollet; fordi det mest normale er jo at få det på fingrene, da det er dem som bruges mest og derved slider mere på lakken end normalt. Derfor er det en super idé at få gelé på fingrene, så lakken holder i flere uger.

Men når nu det er sommer, går du sikkert med sandaler og lufter dermed tæerne og du skal helt sikkert også et par ture på stranden!



Her er det super smart at have gelélak på tæerne, fordi jeg er helt sikkert ikke den eneste som oplever at sand slider lakken af i løbet af kun en enkelt dag?

Jeg gider helt bestemt ikke sidde og rette i min franske pedicure hver dag, den skal bare sidde perfekt lige meget hvad. 
Med gelén kan du faktisk have perfekte negle på fødderne, hele sommeren uden at skulle tænke særligt meget over det eller lave et stort arbejde ud af det!


Du kan lave gelé-negle derhjemme selv; man kan købe forskellige kits til det. Men, for at være streng er det endnu engang en ting jeg vil fraråde, hvis du ingen erfaring har med det! Du skal være meget præcis med pålægningen og det er et langvarigt arbejde, hvis du ikke har gjort det før.

Derudover kan man få det lavet hos kosmetologer og negleteknikkere, som tit har tilbud på behandlingen (ellers kan du få det lavet sammen med en pedicure til en billigere pris). Især her op til sommer!



mandag den 10. juni 2013

10.06.2013


Ja, det er lidt pinligt at sidste indlæg blev så langt. Det værste er vel at jeg fortsætter nu.

Men altså, jeg ser tit at folk anbefaler at du får dit spf behov dækket igennem make-up eller din dagcreme. Det er også rigtig fint at der er spf i disse, men da solbeskyttelse ikke er deres hovedformål, så er dosen tilsat meget lav!

Tilmed ville du aldrig ved din fulde fem komme så meget make-up eller dagcreme på, som det kræver for at opnå den solbeskyttelse som den faktisk tilbyder.



Altså er det en falsk tryghed at du har spf i din dagcreme eller make-up. Det er ikke nok, og der skal simpelthen en reel solcreme på, hvis du vil beskytte din hud og ikke blive forbrændt.

Til ansigtet alene skal der er mandel-stor portion til, hvis du vil have det ud af din spf som der står på den og så husk at øjenområdet også kan blive forbrændt og få pigmentpletter.

Tilsidst er det lige som alt andet ikke en god ide ikke at være fanatisk, så lad være med at overdrive solcremen (du kan f.eks. være lidt sløsset med spf på kroppen), for det er også vigtigt at vi får D-vitaminer. Især nar man bor i skandinavien!

søndag den 9. juni 2013

09.06.2013


Så nu er vi ved at være helt klar til sommer, men hvis du nu planlægger at ligge og stege ude i solen. Må jeg så fraråde det?
Ikke nok med at det giver hudkræft (som let kan sprede sig til blodet, og så har du det i hele kroppen.. God fornøjelse!), så giver det pigmentpletter, rynker, grov hud og grimmere ar!

Har du operationsar, aknear eller bare et eller andet ar, så sørg for at kom en høj solfaktor på det! Er det et operations ar kan du med fordel dække det til med et plaster.
Solens stråler på nye ar, giver nemlig en forfærdelig heling og virkeligt grimme efterfølgende ar.

Hvilket fører mig til næste punkt: din solcreme.
Jeg går med solcreme i ansigtet hele året rundt, faktor 20-50 om vinteren og kun faktor 50 om sommeren. Simpelthen fordi det er den bedste rynkecreme der findes, og fordi jeg hader pigmentpletter. Vidste du at 70-80% af hudens ældning faktisk skyldes solens stråler?



Men, du er helt sikkert dybt forvirret over hvad solfaktorer egentligt skal kunne? Fordi, en ting jeg er sur over, er at der simpelthen ikke er nok information oppe om det! Det eneste man får at vide at at du skal komme en høj faktor på og tage hat osv. på. Det er bare ikke godt nok!

Der findes 3 forskellige slags solstråler; UV-A, UV-B og UV-C.
UV-C kommer aldrig igennem ozonlaget, så den skal du ikke bekymre dig om.
Det skal du tilgengæld om A og B strålerne, som arbejder sammen om at give dig en brun sommerfarve. Men de virker skadelige, på hver deres måde.
UV-A stråler giver skader i din underhud, på de collagene og elastine fibre. Kort sagt, du får slap og rynket hud af strålerne. Det værste ved disse stråler er at de har mulighed for at trænge igennem vinduerne, så solcremen skal også på selvom du planlægger at sidde indenfor.
UV-B stråler giver solskoldning, samt nedbryder DNA'et i huden og giver derved kræft.

Godt, nu ved vi hvad de forskellige stråler er. Men hvad står der så på solcremerne?

SPF-faktoren er simpelthen hvor godt cremen beskytter imod UV-B stråler. En simpel spf 15 kan absorbere op til 92% af solens stråler, hvis du kommer nok creme på.
Procenterne opefter ændre sig derefter ikke ret meget, men du kan komme meget tæt på en 100% beskyttelse.

Men, hvad der ikke er ret mange der laver eller reklamerer med er beskyttelsen af UV-A.
Denne beskyttelse findes kun i 3 styrker, og beskrives som regel ved en PA-mærkning.
Et + er en lav UV-A beskyttelse, mens tre +'er er den højeste beskyttelse:




Beskyttelsen kan også været skrevet direkte som en UV-A beskyttelse, hvilket måske er lidt lettere at læse:

Men sørg for at cremen beskytter imod begge stråler, alt andet er simpelthen spild af penge! 

fredag den 7. juni 2013

07.06.2013


Hvis du er så heldig at du skal i byen eller ud og spise om aftenen og gerne vil friske din make-up op eller gøre den mere dramatisk. Så kan det gøres med en hurtig smokey-eyes!
Jeg elsker smokey-eye, fordi den kan have så mange former, bruges både til dag og aften, eller variere fra sommer til vinter!



Så, ja her en et lidt mere avanceret en, end den normale med kun en farve.
Den er samtidigt mere blid, så den passer godt til sommer, syntes jeg <3 font="">

Gå udfra sidste indlæg, og fortsæt med øjnene!
Start med at komme en lys gylden farve fra vippekanten og op til brynet, kom den ligeledes under øjet:




Tag nu en hvid skygge, og kom en smule i øjenkrogen og over brynet! (det giver et frisk udtryk, og hæver brynet bedre end den klassiske 'under brynet'):






Tag nu en hvilken som helst farve som du vil lave din smokey eye i, og kom den i en v/u form fra globelinjen og ned langs vipperne. Kom også denne farve under øjet!:



Blend blend blend:



Tag nu en sort skygge (eller eyeliner) og kom en smule i yderste øjenkrog og blend det godt ud med en øjenbrynspensel!:

Slut af med en sort eller brun eyeliner på den vådevippekant.




Så, er du super flot! På ingen tid og det er tilmed let, selvom det kræver lidt farver.
Hvis du har lyst hår og blå øjne, kan du med fordel gå efter nogle blidere farver end jeg har gjort. Mørkt hår og øjne, kan nemlig mange gange bedre bære tunge farver :(

Produkter:

'Kate' Gylden, brun og sort øjenskygge
'MUD' Hvid øjenskygge
Anna Sui Eyeliner

onsdag den 5. juni 2013

05.06.2013



Så, nu kommer den endeligt. Make-up guiden jeg lovede for mange indlæg siden!
Jeg har prøvet at lave en let, hurtig og forhåbentligt holdbar make-up til en varm dag, ferie eller en tur på stranden.

Start:

Start med din almindelige hudpleje og påfør spf og evt clarins beauty flash balm på huden.

Påfør nu din CC cream da denne er vandfast (en BB cream kan osse sagtens gøre det). For at lade din naturlige glød skinne igennem og sørge for at du ser frisk ud:



Påfør concealer hvor du har behov for det. Undgå en for tyk concealer, den skarpe sommersol vil nemlig alt for hurtigt og ubamhjertigt afsløre at du har det på.

Hvis du er i besiddelse af etude house, numph aura volumer kan du nu duppe en smule på næseryg, kindben og hage. For at give en meget naturlig og frisk highlight effekt:



Tag nu en solskinspudder, jeg anbefaler helt klart Max Factors Foundation Bronze 80, hvis du ikke før har brugt bronzer. Den er umulig som foundation (hvilket den er lavet til), men de små glimmer pigmenter og den meget transparente dækkeevne gør at du ikke kommer til at ligne mudder i hovedet.

Påfør i panden op til hårgrænsen, i tindinger, på kindben, næseryg og hage. Ligeledes på kæbeparti og hals samt på kravebenet:



Du kan nu påføre en orange blush, hvis du vil. Det giver igen en meget mere frisk og solkysset glød.
Men ikke på æblekinden som kommer frem når du smiler! LAD VÆRE! Farven vil være helt fin når du smiler, men når du ikke stor smiler? Så hænger dine kinder lige pludseligt ned ved mundvigerne, lige meget hvor gammel du er. Kom det kun på kindbenene, for at være sikker!

Fyld dine bryn ud hvis du har behov for dette:


Du kan påføre en creme øjenskygge i en gylden tone, hvis du syntes.

Tag nu din øjenbrynspensel igen og dup den i en sort eller mørkebrun øjenskygge og 'pres' den ind imellem dine vipper nede fra. Dette fylder hullerne imellem vipperne ud, uden at det ligner at du har noget make-up på:


Du kan se her at jeg kun har kommet skygger på venstre side, det er ikke meget forskel. Men øjet er alligevel mere i fokus. 

Påfør mascara og evt. en make-up fixende spray.

Og du er færdig!

Jeg har med vilje undgået lipgloss, da høj sol + lipgloss = hurtige forbrændinger!

Det lyder af meget, men det meste kan påføres med fingrene og hele rutinen tager vitterligt ikke mere end 10 min.

Produkter
Hud:
'Clarins' Beauty Flash Balm
'Rachel K' CC Cream
'Loreal' Concealer
 'etude house' numph aura volumer
'MaxFactor' Mineral bronze foundation
Orange 'MAC' blush (hello kitty collection)

Øjne:
'Kate' øjenskygge
'Oriflame' øjenbryns skygger
'Missha' 4D mascara

Redskaber:
'The Make-up store' øjenvippebukker
'MAC' Pensler
God fornøjelse!

mandag den 3. juni 2013

03.06.2013


Så, nu er du lækker brun! Men derfor er det ikke sikkert at der er alt den glød i huden som du drømmer om. Men selvfølgeligt er der osse råd for dette!

Skrift (eller brug begge) din bodylotion ud med en lotion med glimmer i, eller granatæble olien fra Matas. Du kan også bruge den klassiske guld-glimmer olie fra NUXE, som kan bruges både i hår og hud.
Jeg plejer at kalde dem photoshop-creme, for ens hud bliver så flot af dem!



Påfør det over hele kroppen eller måske bare på benene!

Glimmer lotion fra Madara og olien fra NUXE fås hos kosmetologer, i matas eller magasin.
Mens granatæble olien fås i matas.

lørdag den 1. juni 2013

01.06.2013


Selvfølgeligt skal I høre om selvbruner nu, fordi nej, jeg er ikke en af dem som hverken går ind for solarie eller at ligge og stege til en rød hummer i solen, i flere timer.
Så heller lige bruge 20 minutter en gang om ugen og blive pænt brun. Du kan selvfølgeligt få lavet en spraytan, enten af en person eller af en maskine – jeg går klart ind for maskinen, fordi det er over 50% billigere og hurtigere!
Eller du kan komme selvbruner på derhjemme, gør du dette er det vigtigt at du ser efter en selvbruner som indeholder DHA. Dette går nemlig ind i huden og aktivere den til helt af sig selv at bliver brun, så du får din egen naturlige farve frem og ikke en grim kunstig eller orange en af slagsen.



Inden du går i gang med en selvbruner, enten hjemme eller på en salon er de vigtigt at du forbereder huden først: Start med at exfoliere huden godt, især på knæ og albuer. Når du kommer ud af badet er det vigtigt at du ikke påfører lotion eller hudpleje! De vil nemlig ligge en barriere på huden, som selvbruneren ikke kan trænge jævnt igennem.

Fordel nu din selvbruner, over hele kroppen og pas på ved hænder fødder, knæ og albuer, disse steder kan nemlig hurtigt komme til at se forfærdelige ud. Tilmed gøres det lettest med en speciel handske til at fordele selvbruneren med, så får du heller ikke mørke håndflader.
Lad selvbruneren tørre! Ja, lige meget om du gør det der hjemme eller på en klinik – så skal den tørre ca. 10-20 min. Ellers er du nemlig ude i det klassiske at den vil smitte af alle steder!

Når den er tør kan du evt. påføre lotion osv. eller du kan vente. Nogle selvbrunere farver nemlig kraftigt og hurtigt og du kan risikere at skulle vaske overskudfarven af igen efter 3 timer.
De fleste selvbrunere i dag, kan du nemlig helt selv styre hvor meget de skal farve. I de første 8 timer efter de er påført vil de nemlig give mere og mere farve, så når du syntes at nu er det nok. Så går du bare i bad og stopper processen! (vær dog opmærksom på at ca. 20% af farven du ser er overskudsfarve, som bare vaskes af i badet og derved ikke giver det endelige resultat)

Så er du færdig! Og du kan tilmed få det hele til at holde hele 10 dage, hvis du bare påfører lotion hver dag. Samtidigt kan du peele huden nogle gange om ugen, mens du har selvbruner på. Det får farven til at falme jævnt, så du undgår de pludselige pletter rundt omkring.