tirsdag den 7. juli 2015

07.07.2015

Noget som virkelig kan give mig hjertebanken, ikke af romantiske årsager, men af hidsighed/passion kald det hvad du vil, er læbepomader.
For hvor findes der virkelig meget lort!
Læbernes fungerer ikke helt som resten af huden, da de ikke indeholder talgkirtler og derfor ikke kan fugte sig selv. Du har derfor, med mindre at du er barn og heldig oveni, brug for at fugte og pleje dine læber. Fugte og pleje! Noget ret få læbepomader faktisk formår.

De fleste indeholder paraffin og petroleum, noget værre griseri! Det de gør er at ligge en hinde oven på læberne, som føles godt i starten, men gør at evt gode ingredienser ikke kan trænge ind i huden. I sidste ende vil du ende med mere og mere tørre læber, som konstant skal have læbepomade for at hinden, som føles godt, ikke forsvinder.
De fleste indeholder også menthol, hvorfor forstår jeg ikke, det virker hudirriterende og gør bestemt intet godt for en tør hud.

Jeg har prøvet mange læbepomader, alt fra 20-500 kr. og er faktisk kun glad for ganske få. Noget jeg dog kan fraråde med det samme er at købe dem på stift. Det er en voldsom dyr løsning i forhold til en krukke, hvor du som regel for 3 gange så meget produkt.

Uden så meget mere vil jeg gerne dele min favoritter, som består af hele 4 stk.


Tromborg - Lip cure, giver super god fugt i lang tid også selvom der ikke er mere tilbage på læberne.
Murad - Soothing skin and lip care, indeholder AHA og BHA, som giver dyb fugt til læberne. Dette har tilmed den bonus at læberne bliver større ved brug, da de får fyldt fugtreserverne op. 
Nuxe - Reve de miel lip balm, er en meget tyk balm som giver helt fantastisk nærring og fugt til læberne.
Dr. Lipp - Original nipple balm for lips, fantastisk navn ikke? Den indeholder faktisk kun en fy-fy-ingrediens, men i og med at det er medicinsk lanolin, så sker der noget og balmen er fantastisk. Meget tyk og super god til om natten, samt til forkølelsesnæser.

De tre første kan købes i matas, magasin, sephora og salling. Dr. Lipp er vidst nok desværre ikke kommet til Danmark endnu.

Tip: Lad være med at købe dyre læbepeelingprodukter og at skrubbe med en tandbørste. Det som faktisk virker aller bedst er, syntes jeg, er forsigtigt at skrubbe den løse hud af læberne med et håndklæde efter du har været i bad. Du kan på ingen måde gøre det for voldsomt og huden kommer så let af efter et bad.

mandag den 15. juni 2015

15.06.15

Hej søde læsere, det er endeligt sommer! I hvert fald nogle dage om ugen.
Men det betyder som bekendt mindre tøj og badetøj, og måske et kig til ryggen?
Mange har bare bumser på ryggen, så det er måske ikke helt den bedste oplevelse, at have nogle af de pæne toppe på som har helt bar ryg. Men frygt ej, hjælpen er nær, lige her.

Det kræver faktisk ikke de helt store investeringer at helt undgå bumser på ryggen. Det eneste jeg direkte kræver (ja, det gør jeg) at du går ud og køber, er en børste med håndtag så du kan vaske ryggen grundigt. Ikke den billigste du kan finde dog, de er simpelthen for ubehagelige.

Så starter vi: Man sveder faktisk rigtig meget på ryggen, især imellem skulderbladene, og det optimale vil være at vaske det sved af hvér dag, så sveden ikke tørrer helt ind og stopper porerne til. Så i bad hver dag hvis du ikke allerede gør det!
I badet kommer du lidt bodywash på børsten og skrubber ryggen rigtig godt, det virker meget bedre med den som hjælp end hvis du selv forsøger at vaske med hænderne. Det kan ikke lykkes ordenligt, slut.
Hvis du samtidig skal vaske håret i badet, så er næste vigtige skridt: Skyld din ryg grundigt efter du har skyllet conditioneren ud af håret. Helt ligesom conditioner er en dum bumsefremkalder i hårgrænsen, så er den det osse på ryggen, prøv at mærk på din ryg efter du har skyllet det ud. Jeg lover at du aldrig glemmer det igen.

Kan du få en til at hjælpe dig, så kom lidt godt bodylotion eller olie på ryggen når du er færdig i badet.

Syntes du ikke helt at overstående hjælper godt nok, så overvej at tilføje en AHA-bodywash til rutinen. Du kan få dem til overskuelige priser, som denne.


En tilfældig børste fra google, for min egen er ikke så fotogen længere.

mandag den 2. februar 2015

02.02.2015

Hvordan har I det med mineral foundations? Min passion døde lidt ud da trenden gjorde det samme, men jeg har engang imellem fundet bare minerals frem og prøvet lidt igen.
Problemet jeg opdagede med den er at den er virkelig god til at sætte sig i ar og forstørrede porer, som jeg desværre lider af, hvilket slet ikke var et kønt syn!
Så bb creams og flydende foundations blev vejen frem.



Det var lige indtil jeg fik en prøve på beautybay.com the collections mineral foundation. Jeg havde virkelig opgivet mineral foundations på det tidpunkt (og havde også prøvet en del), men med denne blev min begejstring vagt igen.
Den virker en del blødere i konsistensen end dem fra bare minerals, både den almindelige og den matte, og så giver den så flot et resultat.
Der er ingen fokus på ar eller porer, men bare en pæn hud som en flydende foundations giver, dog med massere af glød og en meget let opbyggelig dækkeevne. Udover det er den også en del lettere at arbejde med, syntes jeg.
Eneste minus er at farveudvalget er ret begrænset, med kun 5 farver at vælge imellem.

Jeg har lige købt samtlige farver hjem da de er på tilbud nu. 10g ( i forhold til bare minerals 6g.) for 41 kr. og 2 g. for 25 kr.
Jeg syntes I skal prøve det, jeg blev i hvertfald ikke skuffet!

Du skal være lidt påpasselig med mineralfoundations hvis du har meget tør hud, da de plejer at sætte fokus på den tørre hud.

Køb dem hér!