lørdag den 11. januar 2014

11.01.2014

Godt nytår! Jeg har længe haft planlagt et top-10-nye-fund-i-2013, hvilket virkede meget overskueligt. Men når man bare er så kræsen som jeg, så gav jeg op da tangle-teezer og kokosolie blev kandidater på listen. Derfor må I ’nøjes’:


Jeg føler mig her i det nye år (og efter dejlige creme-julegaver) endeligt udrustet til at lave et indlæg jeg længe har drømt om: Dansk Hudpleje.

Dansk hudpleje er nemlig blevet helt formidabel indenfor kun nogle få år, dog er ikke alt, der er kommet endnu mere lort (undskyld) end godt.
Men jeg ville gerne gennemgå mine favoritter som absolut er værd at lægge dine penge ind på! Jeg har prøvet langt de fleste af de mærker som er lavet, og det er altså kun få som er kommet igennem mit nåleøje.

Beaute Pacifique
Fransk? Nej, dansk! Men det ved de fleste sikkert godt allerede, du finder det på de klinikker rundt omkring som har de lidt bedre behandlinger (altså dem som virkeligt virker), for produkterne hér, de virker! De går ind under kategorien cosmecutical produkter, altså produkter som ligger imellem lægemiddel og kosmetik.

Jeg vil klart fremhæve deres A-vitamin creme, som er deres stolthed. Den virker helt fantastisk!


Samt deres håndcreme, som afgiver fugt til huden hver gang den kommer i kontakt med vand. Den har vundet mange priser og test, og jeg har selv glemt hvor mange tuber jeg har brugt indtil videre.


Tromborg
Ok, jeg var faktisk ret så skeptisk med det her, en dyr pris og flotte indpakninger. Fordi nej, det plejer faktisk ikke at virke, hvis det ser så pænt ud.
Men hvor blev jeg glædeligt overrasket (min fremtidige pengepung bliver dog ikke), først vil jeg nævne at produkterne dufter helt fantastisk! Og de virker helt som de bliver beskrevet til at skulle. Se det er faktisk en sjældenhed; produkt-producenter som ikke lyver.


Jeg vil gerne fremhæve deres Deluxe face cream:
Den lover fugtet silke hud, og det får du! Tilmed med glød og en dejlig svag duft, som andre ligger mærke til og ikke dig selv.

Dermaoxy
Til trods for deres, knap så flotte, reklamer, så er produkterne virkeligt gode! Konceptet er hyaluronsyre (fugt) og oxygen (glød og rens), og det giver de her produkter virkelig!
Udover dette laver de også den berygtede oxygen behandling, hvor man får trykket hyaluronsyre ind i huden vha. Oxygen. Resultatet er en fantastisk hud med glød og fugt.

Deres dermaroller til hjemmebrug er virkelig en af de gode ting, som jeg personligt ikke kan undvære. Det gør pisse ondt, ja, men gløden og optagelsen af produkter gør smerten det værd.. Engang imellem.

Oxygen rens
Glødene, ren og fugtet hud det er simpelthen hvad denne efterlader. Det bliver ikke bedre!




Ole Henriksen
Er det snyd at sætte ham på? Jeg gør det alligevel, for produkterne har jeg været fan af længe. Udseendet af en Ole Henriksen hud er nemlig et virkeligt flot syn, huden ser anderledes ud end ved brug af andre produkter, mat, fugtet, glødende og bare flot!
Dog har jeg oplevet at mange ikke kan tåle produkterne så godt efter nogle måneder/år, mig selv inklusive.

Dog vil jeg gerne fremhæve:

Lemon Strip Peel, jeg klappede og græd måske lidt da den kom i 50ml krukke. Det er en hjemme-frugtsyre behandling, og KØB DEN!


All Purpose aloe vera gel, er én til af dem som jeg glædeligt har fortrængt hvor mange krukker jeg har været igennem. Det er en aloe vera gel som faktisk kan trænge ind i huden og virke! Brug den som fugtmaske, til solforbrænding, kløe, som beroligende eller hvis du har brændt dig. Den er uundværlig!



Det er de eneste danske mærker hvor jeg ikke føler at man spilder sine penge på fis og humbuk. Så hvis du vil støtte det danske markede og have noget som er lavet til vores klima (lige måske med lidt undtagelse af Ole Henriksen), så giv dig endeligt i kast dem de ovenfor nævnte.