søndag den 4. august 2013

04.08.2013


Jeg håber I bærer over med mig, det er helt fantastisk at have skoleferie, den er så lang og man får intet lavet!

Dog var jeg så heldig i fredags at få en NUXE-hudscanning i matas, jeg har ville have en i mange år. Men, alle de steder jeg har arbejdet hvor man kunne få det engang imellem, ja, der var som regel en ventetid på et år.
Så jeg var meget overrasket over bare at kunne gå ind i matas, og få en scanning!
Det er en helt fantastisk opfindelse, den kan simpelthen se lige igennem din hud og fortælle dig alt. Selv hvordan din hud vil se ud om 5-10 år, hvis du ikke laver den optimale behandling. Meget spændene!

Selvfølgeligt skal jeg da dele mine resultater med Jer, for de var slet slet ikke som jeg forventede. Jeg har nemlig haft acne (grad 3-4 som er næsten den værste man kan have) i over 10 år, så min egen opfattelse af min hud er meget påtaget af dette.

Scanningen viste dog dette:
Rynker: Meget få korte fine linjer.
Hudorme: 6 stk.
Betændelse: ét sted.
Acne ar: få
Hudfugtighed: 70% (normalt godt for en hud er 10-20%, så det var et rigtig flot resultat!)
Pigmentpletter: få

Allerede hér blev jeg meget overrasket, for min hud føles forkert og jeg har hele tiden troet at det var pga. acnen og arene efter det.
Det viste sig dog at være noget helt andet, som jeg aldrig i mit liv har tænkt over:

Hudfedt (som altså også virker fugtgivende): på kun 343, den skal mindst være på 3000 !
Sensitivitet: 80% som er helt uhørt ekstremt højt!

Resultatet af disse to hænger tydeligvis sammen, mindre hudfedt = mindre modstanddygtighed = sensitiv hud!
I sidste ende vil det betyde; flere rynker og høj risiko for rosacea.

Du kan selv mærke om du har en fedtfattig hud, ved at kigge efter disse tegn: huden er ru, tør, skaller, flækker og der går hurtigt betændelse i den.
- Hvilket jeg alt sammen troede skyldtes den forhenværende acne.

Selvfølgeligt måtte der gøres noget, lige med det samme!



Valget faldt på kokosolie, for der er så stor hype over den lige for tiden.
- Jeg kan med glæde meddele at jeg udmærket forstår hypen!

Efter kun to dage hvor jeg har spist en spsk. fuld om dagen samt brugt den som ansigtmaske, er min hud blevet helt anderledes.
Den er tydeligt i bedring!
Så søger du en god fugtgiver, så vælg kokosolie, for du kan bruge den indvendigt og udvendigt.

Husk især på din hudfedt balance når du har/har haft acne, da den beskyttende hudbarriere kommer ud af balance og dermed ikke kan holde på fedtet.

Eller hvis du som jeg er vegetar og ikke spiser fisk. Du kan meget hurtigt komme til at mangle de gode fedtstoffer i din kost.

Kokosolie fås i de fleste store supermarkeder.

Adieu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar