torsdag den 31. oktober 2013

31.10.2013

Iih, jeg er simpelthen stød på det mest fantastiske tip længe! Det handler selvfølgeligt om min, måske lidt højt elskede, selvbruner, men den er nødvendig når man bruger spf 50.

Vi kender vel alle det der med at en selvbruner giver et orange skær? Det er heldigvis ikke alle som gør det mere, efter at DHA er blevet opfundet.

Så er der ét problem mindre!

Men hvad jeg så tilgengæld har opdaget af problemer er at selvbruneren kan virke lidt grønlig eller grålig. Er jeg den eneste som syntes det?
Det er bestemt bedre end orange! Men stadig ikke naturligt.

Så da jeg heldigvis fik set denne på youtube (nej, virkelig I må se det, jeg elsker ham og skal se han nye videoer hver dag!), så besluttede jeg i løbet af 5 sekunder at komme rød frugtfarve i min selvbruner. Jeg stiller ingen spørgsmål når det er Goss, jeg gør det bare!



Og det er virkeligt noget af det bedste jeg længe har gjort! Min grå/grønne selvbruner ser nu allerede ved påføringen, ud som om at jeg har ligget i solen og er blevet naturligt brun! Intet slår det.

Hvis du bruger selvbruner så prøv at blande et par dråber rød frugtfarve i og ryst godt (især hvis det er creme), det giver et fantastisk resultat!


Min selvbruner er fra XenTan og hører bestemt til en af de gode.

onsdag den 23. oktober 2013

23.10.2013

Det skal siges at jeg bor sammen med min kæreste, og han har som mange andre mænd, altid været ret så ligeglad med hvilke skønhedsprodukter han brugte. Det var selvsagt noget jeg havde det lidt svært ved.. Bare lidt.

Så da han begyndte at beklage sig over at huden var for tør, altså så tør at den gør ondt, klør og strammer, da så jeg min chance og kastede mig frådende over produkterne! (Ja, det gjorde jeg)

Så jeg tog de forfærdelige ting fra supermarkedet, og kastede dem med et nok lidt for stort smil og selvtilfredshed ud. Undskyld hvis du bruger ting derfra, men de er altså ikke gode!

Og så skiftede jeg det hele ud på hans vegne. Mine eneste to krav til det jeg fandt var at det ikke måtte være dyrt, det skulle kunne betale sig at købe gode ting i stedet for dårlige. 
Andet krav var at det skulle virke, som kosmetolog ved jeg nemlig at står du overfor en mand, så har du tabt hvis ikke det første produkt giver en kæmpe effekt. Så det her skulle gennemtænkes.



Planen hedder derfor nu:

Yes too, Carrots Hydrating Shower Gel, fordi den koster 60kr for en halv liter. Den indholder ikke parfume, parabener, farve eller sulfat så allerede her er der en super god rens til kroppen, som ikke tørrer ud. Udover dette er det den bedste bodywash jeg nogensinde har prøvet, det er lige før at man ikke behøver en creme bagefter, så fugtet er huden!
Den kan også findes i matas.

Nivea In-Shower Bodylotion, er fra supermarkedet eller matas, men den er faktisk god! Den er let at komme på kroppen hvis huden er lidt ekstra tør en dag, og det virker tilmed heller ikke mærkeligt-creme-agtigt, for den kommes på som en bodywash og skylles af igen efter nogle sekunder. Din hud er hurtigt fugtede uden at føles fedtede.

En ansigts scrub, her er det altså at min kommer ind i badet nogle gange. Så det er en god kvalitet. Men hvis du ikke renser huden med ansigtsrens hver dag, så kommer ansigtshuden sandsynligvis til at se lidt grim/trist/grå/tilstoppet ud efterhånden. Den letteste metode for at få noget gjort var at påtvinge en ansigts scrub én gang om ugen, så det ikke går helt galt. 

REN multi tasking after shave balm, er nødvendig efter en barbering, og denne er faldet i rigtig god jord fordi den blødgørere og beroliger huden, med det samme. Uden at gøre ondt som mange andre aftershaves kan gøre. 
Bonus: det ser ud som om at flasken her vil holde i langt over 1 år!
Fåes også i Matas  

Loreal Paris Men Expert Hydra Energetic, er en ansigtcreme som giver glød til ansigtet og som tilmed kan bruges omkring øjenområdet og også have en virkning. Nej, det er ikke en fantastik creme denne her, men den gør virkelig hvad den lover!
Fåes i matas eller supermarkedet.

Det at skifte produkterne ud til noget bedre, har haft en kæmpe effekt, uden at han har behøvet at ændre på sine rutiner. Bortset fra ansigts scruben, men det er det værd!

Så hvis du vil gøre noget godt for dig, din mand/kæreste eller far, så prøv at kig efter de produkter her. De virker nemlig.

lørdag den 19. oktober 2013

19.10.2013

Skintonics og tonere er efterhånden blevet byttet ud med facemist, indeholder er det samme, det er bare en ny måde at påføre produktet på.

 Men, med den nye påføringsmetode er skintonicen blevet er produkt som kan bruges til meget meget mere end hidtil!

Du kan selvsagt stadig bruge facemisten som en skintonic, efter rens og før serum/creme, eller du kan bruge den i løbet af dagen til at fugte, berolige eller lige give lidt glød til ansigtet med. De kan nemlig uden problemer sprøjtes henover make-uppen uden at ødelægge den (forudsat at du ikke tørre dig i ansigtet mens det er vådt).
Hvilket bringer mig til det jeg er gladest for ved facemist; de kan nemlig bruge til at 'sætte' din make-up! Hvis du tager en facemist og sprøjter over ansigtet efter at make-uppen er færdig, så vil det hjælpe make-uppen til at smelte ind i huden og se mere naturlig ud, og få den til at holde længere. Smart ikk?

Men, altså hvis jeg skal komme med et godt råd så vær lidt forsigtig med hvor du smider dine penge henne til de her sprays.

Mange er nemlig rigtig dyre (f.eks. 200 kr. for 50 ml.) og de er altså ikke meget bedre end de billige.
Dog med undtagelse af én af de billige det er nemlig den fra Avène (fåes på apoteket):



Det her er simpelthen kildevand på spray, til 60 kr. for 150 ml. Skal vi tage den éngang til 60 kr. for 150 ml. kildevand. Ei, men det er vanvid!
For at gøre det bedre, så dør sprayen også når du er halvejs igennem flasken, så den sidste halvdel er ikke rigtigt til noget. Flot!

Den anden på billedet er fra Innisfree og købes på ebay. Den er jeg tilgengæld rigtig glad for, den er til en fornuftigt pris og indeholder vitaminer og grønte (og altså ikke kun vand). Spray-funktionen er også en af de bedste jeg er stødt på i facemists, da den giver en rigtig fin og jævn forstøvning over ansigtet.


onsdag den 16. oktober 2013

16.10.2013

Det er vidst på tide at jeg deler (eller, måske igen deler) en af mine favoritter. Ikke at jeg bruger det hver dag, men jeg skal have det i skabet, ellers er der bare noget galt.
Mandelolie!
Ja, jeg har snakket om det før, men det er simpelthen et lille nemt og billigt vidunder, som kan bruges til meget.
Det kan bruges til selvsagt at massere i, eller du kan komme det på salaten hvis den er spiselig eller det kan bruges som en neglebåndsolie! Du kan tilmed ret så effektivt fjerne make-up med det, selv vandfast, uden at det irritere huden som mange andre olier kan gøre det.


Nogle vil måske mene at mandelolien kan bruges lidt som en serum eller creme, men lige meget hvad så syntes jeg der bliver for fedtede. Derfor fandt jeg ud af her den anden dag, at man kan blande det i sin creme. Jeg havde fået fat i en, ret så dårlig bodylotion, som ikke gjorde sit arbejde, så jeg greb mandelolien og hældte en god del i cremen og rystede. 
Det overraskede mig ret så meget, at lotionen faktisk er rigtig god nu!

  • Så mangler du lidt ekstra fugt end hvad din lotion kan tilbyde, så bland den med mandelolie!


Tilsidst kan du selvfølgeligt også lave din egen kropspeeling med en mandelolie, som jeg f.eks. har beskrevet lige hér!

onsdag den 9. oktober 2013

09.10.2013

Efter indlægget om hvordan du selv kan rette dine bryn (hvilket jeg håber I har fået noget ud af), kom jeg til at tænke på at mange sikkert har dårlige pincetter liggende. Eller det vil sige, I ved det måske ikke.

Jeg har altid troet at en pincet var sådan en som knækkede ca. halvdelen af hårene og den anden halvdel kunne den ikke få med ud.
Hvis det var en god pincet, så knækkede den 10% af hårene, men kunne stadig ikke få de fine hår med ud.
Det var bare sådan det var. End of story!

Men, så var det at jeg var så heldig at få fingrene i en tweezerman pincet! Jeg havde hørt meget godt om tweezerman pincetter, men helt ærligt det var en pincet. så det var nok bare púre opspind, til en ret så dyr pris!


Men hold da op hvor blev jeg imponeret! Pincetterne får fat i alle de små/fine hår og efter 4 måneders brug har den ikke knækket et eneste hår!
Alle pengene værd!

De laver tilmed spidse pincetter, som er beregnet til at fange indgroet hår, og den virker også som en drøm!


Jeg kan simpelthen ikke anbefale de hér pincetter nok, hvis du vil gøre dit pincet-liv så meget lettere, så er det disse du skal have fat i!

De kan købes i Magasin, samt hér, hér eller hér!

mandag den 7. oktober 2013

07.10.2013

Qvick-fixene? Hvis du passer godt på dig selv, så er disse en god ide at gøre før du skal noget specielt (eller en gang om ugen). Gør du ikke noget for din hud, så er det her altså lidt som at smide dråber i havet, du vil se en lille her og nu forskel, men det ændrer ikke din hud.

1. Start med at rens huden og exfolier den med en scrub som passer til din hudtype. Jeg er selv ret så vild med md formulations face and body scrub eller alpha-h micro cleanser, fordi de fjerner de døde hudceller både med korn og AHA, så du får et fantastisk resultat!


2. Kom en god maske på huden, det er nok de færreste som kan se hvad deres hud trænger til. Men mine favoritter som alle kan bruge, uanset hudtype, er en fugtmaske (igen er md. Formulations god), en oxygen maske (som bliss) eller en helt almindeligt kokosolie/honning maske.  Lad det sidde i 10-20 minutter og vask af.

3. Kom en olie på huden, rosehip oil giver en fantastisk glød og genopbygger huden. Den kan tilmed bruges af alle hudtyper, også fedtede hud! Den fra pai skincare har en lækker konsistens og lugten er bedre end mange andre.



4. Kom en creme på til din hudtype! Med spf. Hvis du skal ud.

Igen, gør lidt godt hver dag for din hud istedet for bare at række efter opskriften her i ny og næ.

fredag den 4. oktober 2013

04.10.2013

Nu er det at jeg ved at jeg gør virkelig meget ud af mit udseeende, jeg ser det faktisk lidt som en hobby/livsstil. Men jeg ved også at det bestemt ikke er lige så mange som er lige så passioneret med det som jeg er, faktisk ret så få, haha.

Men, med henblik på at I måske læser min blog og måske nogle gange føler at det er alt for meget man skal gøre for at se velplejet ud. Så har jeg samlet de 5 Bedste råd til at passe på sit ydre! De er disse som virkelig gør en forskel!



1. Rens din hud! Morgen og aften, der er simpelthen ikke noget værer end en ikke-renset hud. Ikke nok med at den bliver gusten og grå, den har lettere tendens til bumser, hudorme og rynker. 
Brugerdu en creme om dagen, så må jeg desværre meddele at du intet får ud af den, hvis du ikke rens huden først!

2. Dyrk motion! Ja, det er åbenbart kuren til alt. Men det øger blodcirkulationen og sætter fordøjelsen igang. Resultatet bliver en glødene hud, uden alt for mange affaldstoffer som skal ud igennem den.

3. Spis sundt og undgå for meget sukker! Hvorfor skriver jeg ikke om qvick-fixene? Fordi 70% af en pæn hud (og en flad mave) ligger i køkkenet! Hvis du vil vide hvorfor du ikke skal spise sukker så kig hér.

4. Drik vand og spis kosttilskud og olier! Vand renser og fugter til dels. Men hvorfor kosttilskud? Fordi lige meget hvor sundt og godt du spiser, så er detumueligt at få dækket alle dine vitamin og antioxodant behov, derfor er en vitaminpille af god kvalitet vigtig. Olier, som kokosolie og omega3 osv. er også vigtige, igen så skal du altså spise virkeligt mange nødder og fisk for at få dækket behovet. Så gør det lettere for dig selv og tag et par skefulde om dagen.

5. Brug en natcreme og en spf! Når du sover genopbygger huden sig selv, så giv den noget at genopbygge sig med, hvilket en natcreme giver den. Om dagen bruges en høj solfaktor, året rundt også indenfor, 80% af hudens ældning kommer fra solen. Så undgå det så godt du kan!

God fornøjelse!

onsdag den 2. oktober 2013

02.10.2013

Sådan en simpel ting som at rette sine øjenbryn, er noget virkeligt mange bare ikke kan finde ud af. Jeg har set et utal af skræk-bryn, som kvinder håber på at man lige kan rette op på, eller de prøver selv, hvilket ender i en skæv overblukning! Mange gange skal brynene bare have lov til at vokse ud, så de kan blive pæne. 
Hvis du virkeligt gerne vil rette dine bryn selv og have dem pæne, så lad dem først vokse i 4-6 uger, uden at du rør dem. Ja, det er ret svært, men så har du hvad du skal bruge så for et perfekt resultat.

Start med, meget enkelt, at kigge dig i spejlet. Hvordan vokser dine bryn? Du er nemlig ret sikkert udstyret med et par bryn, som naturligt passer helt perfekt til dig! Og hvis du kigger godt efter, så kan du sagtens se deres form imellem alle de vildt voksene hår.

Start med at fjerne hårene som er helt ude for den naturlige form, det er som regel bare et lille stykke over øjenlåget. samt det værste imellem brynene, men ikke for meget!
Enten med pincet eller voks.


(undskyld mit røde ansigt,jeg gad ikke opfriske make-uppen.. lol)

Godt, nu tager du den klassiske pensel og ligger op langs næseryggen. Her skal dit bryn starte. Det vil gøre din næse smallere og øjnene mere tæt sidende, hvis de starter her. Er dit problem tæt-sidende øjne, så starter du bare brynene fra øjenkrogen.

Den næste måling er egentligt unødvendig, de fleste har et bryn som "knækker" naturligt, så du kan se formen efter dette. Gør dit bryn ikke det, så er dit ansigt 99% sikkert ikke lavet til sådan et bryn. Måske dit bryn er mere lige? Så behold det!


Sidste måling er hvor dit bryn skal stoppe. Men altså, det er virkeligt få menneker som har så lange bryn at man skal sætte en grænse på det. Prøv at få det så langt du kan, og stop det ellers her:


Igen inden du hiver pincetten frem nu, så husk at dit bryn er lige så forskellig fra andres bryn, som din ansigst form er det. Så at have et bestemt bryn i tankerne før du går igang vil kun lede til skuffelse. Dit bryn er lavet til at være pænest til dit ansigt, så tag og behold det.

Godt, det næste du skal have fat i er en pincet og en ren mascarabørste, de kan købes i matas.



 Nu tager du og redder hårene lige op mod panden med børsten. Du skal gerne kunne se din naturlige form på brynene nu, tag nu og bluk de hår som er ude af formen, så dit bryn til sidst danne en "lige" linje. I kan se på mine hvordan de danner en linje, hvor hårene ikke er under eller over plukket inde for denne.



Bliver du i tvivl, så kig på dit andet bryn, så du ved hvad du skal gå efter.

Har du for mange hår over brynet også, så tager du nu kammen og redder hårene ned af og blukker de få stykker som gør linjen skæv her.

Fortsæt på det andet bryn og du er færdig!