onsdag den 29. maj 2013

29.05.2013


Så inden jeg giver min dejlige sommer-make-up guide væk til Jer, så syntes jeg jo selvfølgeligt at man skal tage sig godt af sin hud inden! Fordi du kan ikke få nogen form for glød frem i huden med make-up, hvis den ikke er der fra starten.

Start med at rense din hud, med en rens til din hudtype eller brug en oxygens rens, de kan faktisk bruges af alle og oxygen produkter giver en fantastisk glød! Brug evt. en toner og serum; hvis du kan skifte serumen ud med en form for rose hip oil, så er du virkeligt godt kørende til en glødende hud!
Til sidst en dagcreme og en spf. Det lyder af meget, men det betaler sig 100%.

Næste step er kroppen, jeg ved at rigtig mange forsømmer den om vinteren, men det gør det bare svære at rette op på, når det er sommer. Start med en god exfoliering (du kan lave din egen hér), og en god kropscreme. Må indrømme at jeg er blevet ret så forfalden til Plaisir's 'moisturising body lotion normal skin', til kun 80 kr. i matas. Den er virkelig god, selvom jeg normalt hader mærket, så har de gjort det godt med denne her.

Rose Hip Oil serum fås i form af 'The Organic Pharmacy''s i matas/magasin eller Pai's hér

Oxygen produkter fås fra 'Missha' på ebay, fra 'dermaoxy' hos kosmetologen eller fra 'Bliss' enten hér eller hos Sephora.

søndag den 26. maj 2013

26.05.2013


Nu er det snart sommer! Er jeg den eneste som lever for den årstid?

Men, det er også der langt de fleste går i panik, fordi du kan endeligt vise sommerkjolen frem, som du helt sikkert har købt en million af igennem vinteren.. Eller er det også kun mig?
Men, en sommerkjole viser hud, massere af den! Og huden skal gerne være pæn og glødende, ligesom sommerbillederne i bladene. Men, inden vi gå i gang med det projekt, vil jeg gerne sige at i bladene er det altså en vældig god fotograf som ligger et par, 'nu-er-du-meget-flottere'-filtre henover billederne. Samt en make-up artist med i tasken, som kun bruger 'tung' make-up fordi det skal se pænt ud på billederne, og make-uppen er sandsynligvis fordelt udover hele kroppen. Jeg ved ikke med Jer, men er jeg på ferie eller bare til hverdag – så er der ingen chance for at jeg går med så meget make-up (det er kun pænt på billeder) eller gider gøre så meget ud af det.
Men men, selvfølgeligt kan det jo gøres på en meget lettere måde – så det kan du læse om i de næste par indlæg.

fredag den 24. maj 2013

24.05.2013


Jeg beretter næsten alt på bloggen af skønhedsting, så derfor vil jeg også indvi jer i dette:
Jeg har simpelthen for første gang prøvet eyelash extensions!

Ja, nu tænker du sikkert; 'det var du virkeligt længe om!' Og jeg kan kun give ret! Men har aldrig rigtigt kunne overbevise mig selv om at det var 900-1500 kr. værd at få sat vipperne på.

Så jeg var heldig, og fandt et billigt sted. Så kommer næste udbrud; 'Er det nu også klogt? For det kan være en uden erfaring og med dårlige produkter.' Og, altså, det var så her at jeg bare tog chancen og prøvede! Efter at have holdt øje med før/efter billeder i nogle måneder, tog jeg mod til mig og bestilte en tid.

Resultatet kan ses her:
Før:



Efter:

Billedet er efter at jeg selv klippede vipperne til.

Så, hvorfor jeg klippede dem til? Fordi de simpelthen var alt for lange og ujævne (i mit hoved er naturlige vipper altså ikke helt op til brynene). Derudover er vipperne virkeligt flotte på billeder. Men i virkeligheden??
  • De er lavet af hård, tung plastik og slet ikke behagelige at have på.
  • De er ikke sat helt ud på de yderste vipper på det ene øje, selv om jeg bad om dette 2 gange (de blev bare redt til siden så det lignede, lol). Mit ene øje så derfor rundere ud en det andet.
  • Der blev hevet og flået i mine vipper mens de blev sat på, det gjorde ret ondt.
  • De er ikke sat ordenligt på, så de hårde plastik-hår stikker ind i huden på øjenlågene, og får dem til at hæve.
  • For at slutte det hele godt af, blev jeg stukket med en skarp pincet på den vådevippekant under påsætningen.

I det mindste kostede hele uhyrligheden kun 300 kr. så jeg føler ikke det største spild. Fik da prøvet extensions!
Så ja, det folk advarer imod, med ikke at tage amatører til arbejdet og gå efter det billigste. Det er så sandt, lad være med det!

Men skal jeg have det igen bliver det af en professionel og med minkvipper! Så overvejer du det samme, så spar op.

onsdag den 22. maj 2013

22.05.2013


Jeg havde planlagt en lille tour igennem noget sommerforberedelse, men mente at to ting lige var vigtigere at få på plads først!
Det første er simpelthen mine kosttilskud, som jeg har haft skiftet ud det sidste halve år, til nogle noget dyrer løsninger.
Men efter jeg så hvordan kinesiske laboratorier ingen sikkerhed (viden måske?) har, imens at der faktisk har været fundet lim (!!) i piller, fra Kina især. Jeg var efterhånden meget bange for at min krop simpelthen ikke optog de vitaminer jeg tog, men i stedet havde et kæmpe arbejde med at nedbryde pillen i stedet!
Så tænkte jeg at det var på tide at skifte mine billige vitaminpiller ud, med en (meget) dyrer slags.


Alle de her kosttilskud tager jeg nu i løbet af en dag!

Super+ Total er et helt nyt koncept og skabt/produceret i Danmark. Pillerne er lavet specielt til skandinavisk behov! De indeholder ikke 100% af det du skal have i løbet af en dag (som normale piller gør) men i stedet fra 19%-300% af dine forskellige indtag. Fordi mange ting får du igennem kosten allerede, så der er ingen grund til at overspise vitaminerne.

De store plusser ved de her er helt bestemt at de indeholder rigtig mange antioxidanter og biotin (som er super godt for håret)!
Og at de ligeledes er lavet på en måde, så du kan tage 2 piller i stedet for én, på en dag, hvis du føler behov for det.
Jeg tager altid 2 når jeg er syg eller føler mig syg, og vupti er det væk! Derudover har jeg også meget mindre forkølelse og influenza end jeg nogensinde har haft før, imens at jeg har bedre energi.

De koster 249 kr. for 150 stk, så det er virkelig dyrt, men pengene værd! De kan fås i Matas.


Hyaluron Syre tilskud var det næste jeg sprang på, simpelthen fordi jeg havde så tørre læber. Sådan revnede flere gange om dagen, og jeg skulle komme læbepomade på 1-2 gange i timen. Mine læber er ligefrem tigerstribet af ar!
Så jeg læste et sted at man kunne få hyaluron tilskud, som er det stof restylane er lavet af og som vi har helt naturligt i huden til at binde fugt. Hyaluron syren kan binde 10x sin egen vægt i vand!

Eneste problem er at molekylet er stort og vil have svært ved at blive optaget i maven, ellers er det et perfekt kosttillskud. Men jeg var desperat og købte det!
Rigtig nok kan jeg mærke at jeg får meget mere ud af at spise én pille om morgenen og én om aftenen.
Men hold da op et resultat! Jeg kan faktisk gå en hel dag og glemme at komme læbepomade på nu, og min læber er kun flækket 2 gange på et halvt år. Derudover er resten af min hud ligeledes flottere; den er meget mere fugtede over hele kroppen.
Så hvis du tager en pille morgen og aften, så virker det her som en drøm.
De kan købes på ebay, 200 stk. til ca. 100 kr.



Collagen tilskud er noget jeg har taget før, men jeg var meget i tvivl om hvorvidt det var spild af penge at tage dem igen. Collagen er igen noget vi har naturligt i huden, og holder rynker for døren.

Men problemet er at det er et protein! Og proteiner bliver lige meget hvad, spaltet i maven til den samme aminosyre.
Så teoretisk set er det her faktisk spild af penge.
Ikke desto mindre har jeg alligevel set en forskel af at tage dem (og jeg aner ikke hvorfor!), mine læber blev igen pænere, min hud heler virkeligt hurtigt! Og mine 'morgen-rynker' i panden, som kun jeg kan se, er næsten væk.

De sælges på ebay, 200 stk for ca. 90 kr.

Tilsidst har jeg kunnet se en stor forskel på mit hår, efter at blande hyaluron syre og super+ total sammen. Det er meget mere skinnende, mere fugtede og så er det begyndt at vokse sindsygt hurtigt!

Håber det kan give lidt inspiration til at skifte piller ud.

torsdag den 16. maj 2013

16.05.2013


Tænk, jeg er allerede oppe på alt for mange indlæg på min nye blog, jeg er lidt stolt!
Har virkelig mange ting jeg gerne vil skrive og fortælle om, virkeligt! Jeg har en kæmpe liste! Men bare fordi jeg syntes det er spændene, eller at jeg mener behovet er der – så er det ikke sikkert at I føler det samme.
Så hvad kunne I godt tænke Jer at læse om?

Kom med en masse forslag, så gør jeg listen længere!

tirsdag den 14. maj 2013

14.05.2013


Jeg prøver lige at slutte afslapningen af med en lille selvhjælps massage. For det er faktisk muligt at massere sit eget ansigt, og tilmed få noget fornuftigt ud af det!
Massagen her er enkelt, nem og hurtigt. Og så er den super god at bruge om morgenen, da den fjerner lidt væske (ved f.eks. hævede øjne), afslapper musklerne og dermed sørger for at du vågner lidt op ♥




Start med at føre hænderne fra siderne af næsen, til op over/ på brynene og panden og slut af i tindingen. Det er vigtigt at det er en buede bevægelse og at du ikke slipper trykket undervejs, ellers vil du stoppe væsken et uønsket sted. Gentag 5 gange.


Start igen fra siderne af næsen med hænderne, og før dem nu langs kindbenene og øjenområdet op til tindingerne. Lig her hænderne flat på huden og før dem ned langs ørerne og videre nedad halsen. Det er igen vigtigt at det hele bliver i én bevægelse! Gentag 5 gange.


Nu taget du og starter fra midten af hagen og fører hænderne langs kæben ud til ørerne, her lader du dem fortsætte nedad halsen. Gentag 5 gange.


Slut af med en ny bevægelse, hvor du ligger hånden flat på huden og lader den følge kravebenet, oppefra og ned. Gentag også 5 gange.


Massagen skal følge disse trinene i denne rækkefølge, da målet er at føre væsken ned til hjertet, så den kan blive udsendt igen i kroppen derfra. Nogle kan opleve ubehag ved massagen, hvis man har meget væske i kroppen. Hvis det er dig, så vær forsigtig!

Så, nu har du din helt egen massage, som du kan udføre når du syntes du har brug for det!
Jeg er selv virkelig glad for den, og gør det (næsten) hver morgen. Det er sådan en lille dejlig luksus.

(Undskyld mine pæne illustrationer, men det er dertil mine computerfærdigheder rækker)

søndag den 12. maj 2013

12.05.2013

Jeg ved ikke om nogle af Jer har problemer med at sove? Jeg har tit!
Så da jeg rent tilfældigt fandt This Works! Deep Sleep Pillow Talk, lige i en periode hvor jeg ikke kunne sove. Ja, så købte jeg det, uden at tænke to gange.



Jeg købte det som et sæt, med en lavendel spray til hovedpuden og en æterisk olie stick til håndledene.
Herligheden fungere ved at du lige inden du ligger dig sprayer lidt lavendel på puden, og kommer sticken på håndledene. Herefter sætter du håndledet op til næsen og tager en dyb indånding, eukalyptussen og lavendel vil nu sørge for at du bliver afslappet og kan trække vejret ordenligt.

I løbet af natten vil både pude og håndled sørge for at du slapper af.

Jeg ved det måske lyder lidt langt ud, hvis man ikke ved hvor stor ind indvirkning dufte har på kroppen. Men det her ikk? Det virker!
Hver gang jeg kan mærke at det bliver en dårlig nat, så tager jeg sættet frem. Hver gang bliver jeg hurtigt beroliget, falder let i søvn og har en god nats søvn! Det er simpelthen et vidunder sæt, som er alle pengene værd!

(syntes du stadig det er lidt svært at sove, så prøv at varme et glas mælk og drik det, det hjælper også fantastisk)

Du kan købe det som sæt hér, hvilket er meget billigere end at købe tingene enkeltvis!

tirsdag den 7. maj 2013

07.05.2013


Ok, så min lille fjumren med indlæggene førere mig til et andet indlæg! Her er lidt tips til at få en afstressende stemning (så jeg forhåbentligt ikke kludrer mere i det), som den man oplever på spaer.
Det kan f.eks. være på badeværelset, i soveværelset eller i stuen. Du vælger selv!

På gode spaer har de gjort meget ud af at alle en sansindtryk bliver stimuleret positivt og det kan faktisk lade sig gøre at genskabe det derhjemme!

Det mest normale er at der er en afdæmpet belysning, som er lidt gullig. Du kan f.eks. tænde starinlys og slukke alt andet lys. Det gør også at du måske ikke lige opdager væggen som ikke er malet eller rodet i hjørnet. lolol

Billedet er lånt af Sascha !!

Det næste er musikken! Find selv noget afstressende musik eller en 'no stress' CD, det er faktisk vigtigere med musikken end man tror. For de steder hvor der er nok så mange afstressende midler, så hjælper de ikke hvis der ikke er en beroligende musik.

Kan du holde dufte ud, så kan du finde nogle æteriske duft og sætte frem, der er mange forskellige former – så tag den du syntes bedst om. Hvis du ikke kan li' så stærke dufte, kan et enkelt duft-lys gøre underværker. Sørg dog for at duftende virker beroligende.
Næste du skal sørge for er hvor du sidder eller ligger. Er det behageligt og er temperaturen tilpas? Det hjælper meget på at du ikke sidder og spænder, fordi kroppen tror at den er på skiferie.

Sidst skal du gøre noget godt for dig selv imens, det er jo det man får på et spa! Men er du derhjemme, kan du måske gøre det med en ansigtsmaske, en kop te eller noget andet?

Og så husk at slappe af! Slip tankerne og tænk på noget du er glad for! Træk vejret dybt (helt ned i maven og hold luften i nogle sekunder) og langsomt! Når kroppen er stresset er åndedrættet noget af det første som tager skade, ved at blive overfladisk. Så prøv, og mærk hvordan du får det bedre!