torsdag den 31. januar 2013

31.01.2013


I får lige et par hurtige tips med til neglelakken:



  • Læg lakken udover spidsens kant af neglen, det gør at lakken holder i helt op til en uge!

  • Lad være med at vente flere minutter imellem hvert lag lak du ligger på, det hjælper dig intet; kun på at gøre din toldmodighed kortere.
  • Prøv at holde lakken et stykke inde på neglen, altså et stykke fra huden omkring. Det er et helvede at få fjernet farven fra huden og det er bare ikke så flot når det ligner at, du har leget med fingermaling i stedet.

  • Fjern neglebåndene inde du kommer lak på, lakken kan nemlig ikke binde til 'huden' og vil falde af efter et døgn.


God fornøjelse!

tirsdag den 29. januar 2013

29.01.2013


Skal jeg være sød og fortælle om de neglelakker? Selvfølgeligt skal jeg det!
Fordi jeg vil nemlig rigtig gerne have at du kommer mange lag på, når neglene skal have farve.
Nej, du behøver selvfølgeligt ikke, men jeg skal gøre mit bedste for at overtale dig!

Start med en helt ren negle og påfør et tyndt lag basecoat. Mange bruger det ikke ved jeg, mit falkeblik kan se det når jeg så uhøfligt stirrer på folks hænder i toget, til forlæsning, i bussen.. Og tænker mit.
Ei, det er pjat (eller nej, det er sandt)!
Base coaten glatter negleoverfladen ud, så neglenlakken ligger jævnt. Plus at den beskytter dine negle imod skade fra lakken. Sådan en farvet lak en nemlig rigtig god til at smitte af og gøre dine negle gule eller grå. Og det er sgu hverken pænt eller charmerende.



Næste du gør at at komme to (ja to!) lag farvet lak på. Det vil give den farve du ser i flasken og gøre farven jævn. Så lad være med at være nærig, så længe holder lakken heller ikke Lad være med at vente på at den tørrer i flasken, i stedet for på dine negle.

Til sidst skal du have en top coat på! Den gør farven endnu mere jævn, giver en glat og skinnende (eller mat) overflade og gør at hele molevitten holder længere. Det lyder da ret godt ikke?

Helt til sidst kan du komme lidt tørre-hurtigt spray eller dråber på. Så du slipper for at sidde i en time og vente på at lakken tørrer.
 

mandag den 21. januar 2013

21.01.2013


Næste du sikkert gerne vil vide er det med neglelakken. Men det kommer først næste gang (fordi jeg er så sød ).
Først skal neglen nemlig have en glat overflade!
Du har helt sikkert set de der tykke file i flere forskellige farver? Og måske undret dig over hvad brættet skal bruges til? (ja, det gjorde jeg tit – for den er fandeme mærkelig at se på!)




Som regel kommer de i 4 eller 3 forskellige 'grovheder', den groveste må du kun bruge max 4 gange om året!
3. groveste max en gang om måneden, 2. groveste ca. hver 14. dag og den sidste helt glatte - den må du bruge hver dag!
Det du gør er at du filer helt forsigtigt oven på neglen. Har du ikke voldsomme riller eller skader i neglen, så lad være med at bruge den groveste side. Fil forsigtigt, ikke for meget og kig og føl efter hvad du laver. Du kan nemlig hurtigt komme til at file for meget af neglen, så den bliver tynd, knækker i kødet og er øm (i uger efter).

Gå ned i grovhed, indtil din negl bliver glattere og glattere. Slut af med at give neglene en ordentlig omgang med den helt glatte side! Den gør at neglene skinner og faktisk også bliver stærkere.
Så du kan have super flotte velplejet negle, helt uden neglelak! Det er især ideelt hvis du ikke må have neglelak på på dit arbejde! (hvis du køber en god kvalitet vil resultatet holde, selv med meget håndvask og sprit)

lørdag den 19. januar 2013

19.01.2013


Nu har du helt sikkert både bløde hænder og en flot facon på neglene. Men ja, jeg ved godt det ikke er nok.
Det næste du skal lære er at fjerne dine neglebånd, og det bliver sjovt! (nej, det gør det ikke)

Først er det en god ide at få fingre i en curticle remover. Jeg har hørt søde historier om hvordan folk har kommet det på neglebåndene, og ventet i flere timer på at de så helt af sig selv skulle forsvinde.
Og helt ærligt ikke? Det er også et pisse dårligt navn!

Du skal massere gelen på neglebåndene, og lade det sidde i nogle minutter. Det en curticle remover gør er nemlig at den løsner og blødgør, så du let og uden skader kan komme til at skubbe neglebåndene op.
Brug herefter en rosenpind eller en plastik neglebåndsskubber med et tyndt lag vat på, til at skubbe neglebåndene op med.


Ja, jeg ved godt at det ikke hjælper synderligt, men gør det imens du øver dig på det her!
Det som er det 'farlige' ved at skubbe neglebånd op, er at du kan lave permanente skader på neglen. Du ved sorte eller hvide streger? Dybe riller? Ja, for resten af dit liv!
Jeg kan ikke sige det nok: vær forsigtig!
Når du syntes du er blevet lidt bedre, så kan du tage vattet af.


Og når du så er virkelig virkelig super dygtig?
Så køber du en professionel neglebåndsskubber af metal. Men tro ikke at det bliver i morgen eller om en uge. Det bliver i hvertfald efter et år at du gør det!


Næste trin er at klippe neglerødder og neglebåndene af (når du har skubbet dem op).
Du kan købe specielle sakse til dette og de er super gode!


Nogle vil mener at man ikke bør klippe neglebåndene, fordi de vokser hurtigere ud igen. Det er også rigtigt, men jeg oplever, at gør man det ikke?Så ”falder de tilbage” og sætter sig fast på neglen igen.
Så jeg klipper dem!
Men igen skal du være forsigtig. Fordi det er så irriterende at klippe hul. Og det vil ikke stoppe med at bløde og gøre ondt! Og Plaster og røde negle går bare ikke så godt sammen til fest! (hej-ja-jeg-har-gjort-det-mange-gange)

Nu har du næsten lært en hel manicure. Herligt ikke?

tirsdag den 15. januar 2013

15.01.2013


Nu vil du helt sikkert gerne mere i dybden med din negle. Så her er de næste tips!
Invester i en god neglefil, ikke en af metal og heller ikke en af de der billige éngangs file. Nej, gå ud og find en glasfil. De holder i en evighed og når den er beskidt skyller du den af og tørrer den af hurtigt efter, de må nemlig ikke ligge og være våde i lang tid.




Og hvorfor spørger du så, skal jeg give så meget for en neglefil?
Og det skal jeg da fortælle dig !
Det er fordi denne ikke ødelægger din negl. Andre file er nemlig så grove i det at de vil flosse din negl (bevares, hvis du filer udefra og ind, kan du være heldig at det ikke sker). Nej, du kan ikke se de flosser, men når neglen begynder at gå af i lag? Og begynder at knækker ude i spidsen? Ja, der har du problemet!
Men en glasfil hjælper virkelig og du skal tilmed ikke tænke på at du skal file på en bestemt måde. Du kan bare file løs!

Eneste problem? Lad være at tabe den, det er glas!

lørdag den 12. januar 2013

12.01.2013


Vil dedikere de næste par indlæg til at du får super flotte hænder! (ja, jeg har tænkt mig at lave cliff-hangers så du bliver ved at komme tilbage ;D)
Så, skal vi starte?
Den lette og hurtige måde er at starte ud med at peele dine hænder. Du kan egentligt bruge hvilken som helst peeling, som den du bruger til kroppen (som du helt sikkert har; hint hint!) eller købe en specielt til hænderne. Det er ikke nødvendigt med sådan en speciel en, men det er lækkert at bruge! Fordi disse indeholder både peeling og serum, som sørger får at pleje dine hænder helt fantastisk.
Peel hænder, fingre og neglebånd grundigt og let op ad armene (og albuerne) i 1-2 minutter, og skyl af.






I Silkcure's scrub kan man se hvordan den øverste del er væske, mens den nederste er mere fast (ja, altså, hvis I kigger rigtig godt efter)




Hvis du er så heldig at have en fugtgivende ansigtsmaske ( meget gerne med frugtsyre i), så tænk ud af boksen og kom den på hænderne. Masser den godt ind, også om neglebåndene, indtil huden har taget alt til sig. Skyl hænderne, tør dem og kom en håndcreme på!

Tada! Super hurtigt og du vil elske det!

torsdag den 10. januar 2013

10.01.2013


Hej!
Har som I sikkert har opdaget, har jeg haft taget en lang pause fra min blog – jeg var kørt helt træt i den og anede ikke hvad jeg ville med den. Men! Det ved jeg nu; så nu er den åben igen og med nyt design og slettede indlæg så alt passer sammen.

Bloggen her skal nemlig til at handle om pleje af sig selv, ja mest hudpleje, om hvordan du kan gøre og små tips.
Har så mange ting jeg gerne vil dele og være ærlig om (!!!), og det er bare ikke alt jeg kan nå at skrive i Dkos, har lyst til at skrive der eller kan uddybe nok. Så håber I vil syntes om det!

Er samtidigt også så udmærket klar over at der er mange som skriver om det emne. Men har bare ikke fundet én blog endnu, som jeg syntes opfyldte mine behov for hvordan det skal se ud.