onsdag den 5. juni 2013

05.06.2013



Så, nu kommer den endeligt. Make-up guiden jeg lovede for mange indlæg siden!
Jeg har prøvet at lave en let, hurtig og forhåbentligt holdbar make-up til en varm dag, ferie eller en tur på stranden.

Start:

Start med din almindelige hudpleje og påfør spf og evt clarins beauty flash balm på huden.

Påfør nu din CC cream da denne er vandfast (en BB cream kan osse sagtens gøre det). For at lade din naturlige glød skinne igennem og sørge for at du ser frisk ud:



Påfør concealer hvor du har behov for det. Undgå en for tyk concealer, den skarpe sommersol vil nemlig alt for hurtigt og ubamhjertigt afsløre at du har det på.

Hvis du er i besiddelse af etude house, numph aura volumer kan du nu duppe en smule på næseryg, kindben og hage. For at give en meget naturlig og frisk highlight effekt:



Tag nu en solskinspudder, jeg anbefaler helt klart Max Factors Foundation Bronze 80, hvis du ikke før har brugt bronzer. Den er umulig som foundation (hvilket den er lavet til), men de små glimmer pigmenter og den meget transparente dækkeevne gør at du ikke kommer til at ligne mudder i hovedet.

Påfør i panden op til hårgrænsen, i tindinger, på kindben, næseryg og hage. Ligeledes på kæbeparti og hals samt på kravebenet:



Du kan nu påføre en orange blush, hvis du vil. Det giver igen en meget mere frisk og solkysset glød.
Men ikke på æblekinden som kommer frem når du smiler! LAD VÆRE! Farven vil være helt fin når du smiler, men når du ikke stor smiler? Så hænger dine kinder lige pludseligt ned ved mundvigerne, lige meget hvor gammel du er. Kom det kun på kindbenene, for at være sikker!

Fyld dine bryn ud hvis du har behov for dette:


Du kan påføre en creme øjenskygge i en gylden tone, hvis du syntes.

Tag nu din øjenbrynspensel igen og dup den i en sort eller mørkebrun øjenskygge og 'pres' den ind imellem dine vipper nede fra. Dette fylder hullerne imellem vipperne ud, uden at det ligner at du har noget make-up på:


Du kan se her at jeg kun har kommet skygger på venstre side, det er ikke meget forskel. Men øjet er alligevel mere i fokus. 

Påfør mascara og evt. en make-up fixende spray.

Og du er færdig!

Jeg har med vilje undgået lipgloss, da høj sol + lipgloss = hurtige forbrændinger!

Det lyder af meget, men det meste kan påføres med fingrene og hele rutinen tager vitterligt ikke mere end 10 min.

Produkter
Hud:
'Clarins' Beauty Flash Balm
'Rachel K' CC Cream
'Loreal' Concealer
 'etude house' numph aura volumer
'MaxFactor' Mineral bronze foundation
Orange 'MAC' blush (hello kitty collection)

Øjne:
'Kate' øjenskygge
'Oriflame' øjenbryns skygger
'Missha' 4D mascara

Redskaber:
'The Make-up store' øjenvippebukker
'MAC' Pensler
God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar