onsdag den 17. april 2013

17.04.2013


Jeg lovede at vende tilbage til den brazilianske voks og få sat lys over dette. For det er lidt et tabu, når det nu er intim voks og der er meget at sige.
Voksbehandlinger hedder som regel noget forskelligt an på hvor meget hår du vil have fjernet, desværre er navnene forskellige fra sted til sted – så du må spørge dig frem, for at få dit ønskede resultat.
Når du gør dig tanken er det værd at huske at første gang gør virkelig ondt, fordi hårene ikke er vant til at blive hevet ud. Efterhånden vil det gøre mindre ondt, men hvis du en enkelt gang barbere hårene af vil du være tilbage til start punktet. Det gør ondt!



Når du nu skal afsted for at få din voks er der nogle ting du skal holde øje med, i sidste indlæg kan du sikkert gætte dig til at den mest 'behagelige' voksmetode er sugaring. Her undgår du at få hevet hud af eller få store blå mærker. Og tro mig det er altså ikke sjovt at få dernede!
Det næste du skal holde øje med er om hygiejnen er på plads! Genanvendte redskaber eller voks er ikke i orden, handsker og sprit syntes jeg skal bruges (eller mindst skal hænderne sprites af!) og området skal desinficeres før der vokses! De to sidste kan du spørge efter, men kan du se at spatlen f.eks. bare ligger ned i voksen eller du simpelthen bare ikke føler at hygiejnen er i orden. Så er du i din fulde ret til at gå! Det er en intimvoks, og ved dårlig hygiejne er der risiko for smittespredning med f.eks. kønssygdomme!
Er du ikke tilfreds med resultatet, så find en anden; det er vigtigt at du passer på dig selv og er glad for resultatet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar