fredag den 22. februar 2013

22.02.2013

Har fået en lille request på at gå lidt mere i dybden med neglene, og altså helt præcist neglehærdere - så det kommer her!

Der er rigtig mange neglemærker som laver neglehærderlakker, og nogle virker selvfølgeligt bedre end andre.
Det første man skal kigge efter er hvad der er galt med neglene, flækker de? Er de tynde? Falder de fra hinanden i flager? Eller er det den samme negle som måske altid knækker, det samme sted?
Neglehærdere er som regel specialiceret til bestemte problemer;  Er de ikke det, tvivler jeg på hvor meget de virker. Så vælg den som passer bedst til dit problem!

Personligt har jeg kun prøvet OPI's neglehærdere, de virkede for mig og mange andre - så jeg så ingen grund til at skifte dem ud. Så der er ikke så mange mærket at komme efter her, desværre!

Hvis du kommer ud i det problem at neglehærdere bare ikke virker som du gerne vil, så kig engang på neglen igen: Er den rillet og sprød? Så mangler den næring og fugt.
Her skal du starte med at tage handsker på når du vasker op og gøre rent, samt når du går ud i kulden. Alle disse tager nemlig fugten fra huden og derved neglen!

Et godt skridt på vejen kan være en neglebåndsolie eller creme:



Den fra Eve Lom er så lækker og virker fantastisk (uden at fedte), især efter en rengøring eller opvask.
Den kan fås i Magasin!


Har du prøvet det hele og stadig er helt i vildrede?
Så syntes jeg du skal prøve en gelelak, den vil ligge et 'tyndt' beskyttende lak på neglen så de kan få lov at vokse sig lange og stærke. Mange syntes deres negle bliver flotte og 'starter forfra' efter en gang gele.



Det eneste minus er at du absolut ikke må hive lakken af, den skal tages af med acetone. Hiver du i lakken vil du nemlig rive det øverste lag af neglen med, og så er du tilbage til et endnu dårligere startpunkt.

Hvis dette heller ikke er nok, så må du forbi en negleteknikker. De kan nemlig se og fortælle dig præcist hvad problemet er; det kan f.eks. være en gammel skade på neglen, som du vil have med dig resten af livet! Eller det kan være sygdom, hvor de så kan sende dig videre til lægen.

Og her kan de også anbefale dig hvad den bedste løsning vil være, for lige præcis dine negle. Det kan være at du må gå helt til ekstremerne og få lavet en forstærkning af dine egne negle med gele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar