lørdag den 13. juli 2013

13.07.2013


Skal vi ikke fortsætte lidt med ansigtrense? Jeg er nemlig dybt afhængig af dem, og har faktisk altid mindst 3 forskellige ansigtsrense hjemme ad gangen. Ja, det er alt for meget og faktisk ikke særligt smart for huden, men jeg har vænnet den til over flere år, at pine den helt ekstremt. Så jeg får ikke længere bumser eller sart hud af at skifte rens så meget i løbet af ugen.


Når du skifter dine produkter ud med nye, så er det vigtigt at du husker på at der er en tilvænningsperiode til dem; på op til 28 dage. Her kan du altså få bumser! Simpelthen fordi hver rens tager fat i en ny ting i huden, og ja, så bliver det altså 'trukket frem'.

Den gamle retninglinje med at mælke-/lotionrens eller olierens er til tør hud og en skummende rens er til uren hud, er ligeledes heller ikke noget der holder stik mere.
Du skal simpelthen kigge på ingredienslisten, for at se hvad du vil opnå, eller kigge på den lille note under rensens navn, for at se hvilken hudtype den er lavet til!


Frugtsyre, som AHA, BHA osv. er super gode til uren hud, rynker, pigmentpletter eller tør hud, fordi de har en evne til at fugte i dybden (dog ikke i overfladen), exfoliere huden og rense huden helt i dybden samtidigt.
Dog er der et minus: Huden bliver simpelthen så tynd! Det er helt fint hvis du måske har en grov hudstruktur, men i længden kan det altså være for voldsomt for huden. Huden bliver derfor tør (fordi den ikke bliver fugtet i overfladen), tynd og er mere tilbøjelig til sarthed og rynker pga. dette.

Olie/rense balms: Mineral olier kan have tendens til at stoppe porerne til, dog plejer det ikke at være det største problem, hvis du bare vasker rensen rigtig godt af igen. Ellers er olier rigtig godt til alle hudtyper, selv rundt om øjnene, og man kan faktisk få olier-rense som virker dybderensende:



Købes hér!

Jeg bruger denne, da den virker dybderensende (hvilket i min verden bare betyder at den er den bedste make-up fjerner, jeg nogensinde har brugt. Selv til tung øjenmake-up), og den efterlader ikke en oliehinde tilbage på huden. Super lækkert!

Oxygenrense/skummende: Er det helt store lige nu, fordi de angiveligt skal kunne rense huden i dybden med deres bobler og samtidigt give liv og glød til ansigtet. Uden at have den udtørrende effekt som frugtsyre har.
Indtil videre har jeg været helt vild med alle de skummende/oxygen rense jeg har prøvet, uden nogle minusser indtil nu, bortset fra at det er en lidt flyvsk tanke at boblerne er små nok til at gå ned i porerne.

Har I nogle favoritter som jeg har glemt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar