onsdag den 7. august 2013

07.08.2013


Har I hørt om Yes to? Jeg syntes det er et genialt koncept, gode produkter, næsten økologiske og til virkeligt gode priser.

Dog er der én ting jeg er faldet helt for; deres læbepomade.
Jeg havde længe brugt Murads shooting skin, lip and curticle care. Den var fantastisk og hjalp meget på min ekstremt tørre læber. Men da de satte prisen 2x op og indholdet 3x ned, så blev jeg skuffet og derefter sur. Så sur at jeg skrev et klagebrev til Murads hovedkontor.. Jeg fik aldrig svar, haha. Hende den sure dansker.



Men jagten gik ind for at finde noget nyt. Mange ville hjælpe i en god mening, men hvis der er noget jeg ved, så er det at de fleste kan li' lanolin, petrolatum osv. i deres pomade, og at jeg skyer det som pesten.
Det er lidt som bare at komme vaseline på, det ligger en hinde oven på læberne, det føles måske rart. Men det gør intet for huden, INTET (nej, det passer ikke – det giver dig måske hudorme), det er ikke ting som har mulighed for at trænge ned i huden.
Jeg gik mere og mere i panik, for det er svært at finde produkter uden de ingredienser. Men så kom redningen NUXE og Yes to!
Nuxe bruger jeg om natten for det er en tyk balm, mens Yes To er god om dagen, da det er en stick!

Yes to indeholder kun alle de gode olier, som plejer, beskytter og fugter læberne rigtig godt. Den er på stick, hvilket er noget jeg er meget begejstret over, for gode læbebalmer plejer kun at komme i besværlige påføringsformer, så man ikke bruger dem så meget som man burde.

De koster ca. 40 kr. i matas og 25 kr. på beautybay

mandag den 5. august 2013

05.08.2013


Fik en mail fra beautybay:




Det tog mig et kvart sekund at tænke: 'Jeg køber for meget!'

Havde besluttet at Juli måned skulle jeg ikke købe skønhedsting, det kunne jeg da sagtens holde!
...
Så jeg købte kun 4 ting + min goodiebox. Men det var min egen fejl, jeg havde glemt at der er udsalg og at mange ting er sat ned med 50% (som i; alt hvad jeg købte var). Jeg er let at overtale, desværre, 'denne her er lækker og sat ned!' = jeg har svært ved at sige nej.

Sagde dog nej til frisøren, jeg ville gerne have sagt ja, men der står lige nu 4 shampooer på min badeværelses hylde og der er på ingen måde plads til mere. Så jeg havde en god grund..

Er jeg den eneste som har det sådan? Jeg håber det lidt.

Men, her er så denne måneds indkøb:


Ja, jeg har købt et matas produkt! Hvad gi'r I!

Selvsagt skal jeg have noget ekstra godt ud af udsalget, så jeg vil i de næste par indlæg dele med Jer hvad jeg syntes om tingene.

søndag den 4. august 2013

04.08.2013


Jeg håber I bærer over med mig, det er helt fantastisk at have skoleferie, den er så lang og man får intet lavet!

Dog var jeg så heldig i fredags at få en NUXE-hudscanning i matas, jeg har ville have en i mange år. Men, alle de steder jeg har arbejdet hvor man kunne få det engang imellem, ja, der var som regel en ventetid på et år.
Så jeg var meget overrasket over bare at kunne gå ind i matas, og få en scanning!
Det er en helt fantastisk opfindelse, den kan simpelthen se lige igennem din hud og fortælle dig alt. Selv hvordan din hud vil se ud om 5-10 år, hvis du ikke laver den optimale behandling. Meget spændene!

Selvfølgeligt skal jeg da dele mine resultater med Jer, for de var slet slet ikke som jeg forventede. Jeg har nemlig haft acne (grad 3-4 som er næsten den værste man kan have) i over 10 år, så min egen opfattelse af min hud er meget påtaget af dette.

Scanningen viste dog dette:
Rynker: Meget få korte fine linjer.
Hudorme: 6 stk.
Betændelse: ét sted.
Acne ar: få
Hudfugtighed: 70% (normalt godt for en hud er 10-20%, så det var et rigtig flot resultat!)
Pigmentpletter: få

Allerede hér blev jeg meget overrasket, for min hud føles forkert og jeg har hele tiden troet at det var pga. acnen og arene efter det.
Det viste sig dog at være noget helt andet, som jeg aldrig i mit liv har tænkt over:

Hudfedt (som altså også virker fugtgivende): på kun 343, den skal mindst være på 3000 !
Sensitivitet: 80% som er helt uhørt ekstremt højt!

Resultatet af disse to hænger tydeligvis sammen, mindre hudfedt = mindre modstanddygtighed = sensitiv hud!
I sidste ende vil det betyde; flere rynker og høj risiko for rosacea.

Du kan selv mærke om du har en fedtfattig hud, ved at kigge efter disse tegn: huden er ru, tør, skaller, flækker og der går hurtigt betændelse i den.
- Hvilket jeg alt sammen troede skyldtes den forhenværende acne.

Selvfølgeligt måtte der gøres noget, lige med det samme!



Valget faldt på kokosolie, for der er så stor hype over den lige for tiden.
- Jeg kan med glæde meddele at jeg udmærket forstår hypen!

Efter kun to dage hvor jeg har spist en spsk. fuld om dagen samt brugt den som ansigtmaske, er min hud blevet helt anderledes.
Den er tydeligt i bedring!
Så søger du en god fugtgiver, så vælg kokosolie, for du kan bruge den indvendigt og udvendigt.

Husk især på din hudfedt balance når du har/har haft acne, da den beskyttende hudbarriere kommer ud af balance og dermed ikke kan holde på fedtet.

Eller hvis du som jeg er vegetar og ikke spiser fisk. Du kan meget hurtigt komme til at mangle de gode fedtstoffer i din kost.

Kokosolie fås i de fleste store supermarkeder.

Adieu!