tirsdag den 23. juli 2013

23.07.2013


Har opdaget noget fantastisk, som jeg må dele med Jer!

Kan I huske hvordan mineralmake-up var det helt store hype før BB cream? Det er stadig super godt og meget mere plejende for huden end en BB cream.
Men en mineral foundation er altså et helvede at ligge på! Og det kræver (hvilket mange ikke ved) en speciel børste til at ligge dem på med: fordi børsten skal knuse make-uppen før den kan ligges på, for at få det bedste resultat.

Virkelig, det er et forfærdeligt arbejde. Og, jeg endte faktisk tilsidst med at mene, at det ikke så særligt naturligt ud heller, det virkede for pudret. En BB cream så i mit hoved meget mere naturligt ud.

Men nogle gange kunne jeg godt savne den dække-evne en mineralfoundation giver og gløden den giver huden.

Derfor blev jeg ret så glad, da jeg så én blande mineralfoundation med vand! Det troede jeg ikke man kunne; de fleste ekperter vil bare anbefale at spraye en mist over ansigtet, og så ser det naturligt ud.. Nej!
Men det her skulle prøves med det samme!





Start med en mineralfoundation (jeg har taget den fra bare minerals, fordi det var den som lå fremme) og en mac foundationbørste.

Kom en smule foundation ned i låget (som du plejer med dem) og kom hurtigt penslen ind under vand. Blend nu børsten ned i pulveret, så du får noget produkt på den og pulveret samtidigt bliver flydende.

Påfør i ansigtet med nedad gående strøg. Hvis du ikke er mig og kan få et godt resultat, bare med en børste: så er du heldig. Hvis du ikke kan, så grib en make-up svamp og tør den hurtigt hen over huden for at udviske stregerne, som penslen kan give.


Jeg er helt vild med resultatet!! Det giver mineral foundationens dække-evne, glød og pleje, det giver flydende foundations flawless look, men det har helt samme naturlige effekt som en BB cream. Det bliver ikke bedre!





Hvis du har redskaberne derhjemme, så prøv det <3 font="">


lørdag den 20. juli 2013

20.07.2013


Mange syntes at de døjer med mørke rande under øjnene, og for at være helt ærligt? Så griner jeg hver gang lidt for mig selv, for jeg har kun mødt én hvis mørke rande er værre end mine!

Ja, det er helt fint med dig tænker du sikkert. Men, kan I andre prale af at selv Jeres ret så dygtige make-up-lære måtte give fortvivlet op, i et forsøg på at dække dem. Det endda med tyk cake-foundation og ligeledes concealer?

Nej, det tænkte jeg.

På almindelige dage lever jeg med de mørke rande, for jeg syntes det ser værre ud at dække dem så voldsomt til at det giver rynker og en tydelig kage under øjet.
De bliver derfor kun let dækket med foundation, concealer og highlighter. Men uden problem kunne jeg bruge denne concealer til dem hver dag:

Som I kan se er det noget jeg helst undgår.

Så, nu tror jeg at jeg har overbevidst Jer om at når jeg kommer med mine bedste tips til bekæmpelse, så er de forhåbentligt gode!

  • Sørg for at få nok søvn! Ja, det er den klassiske, men den virker! Endnu bedre er det hvis du går tidligt i seng, så kroppen rigtigt kan genopbygge sig selv.
  • Dyrk motion. Af en eller anden grund virker det super godt.
  • Drik 2 liter vand hver dag, og her mener jeg vand! Alt det andet tæller ikke! Ophobede affaldstoffer viser sig først ved øjnene.
  • Undgå for meget salt! Jeg kan altid se det på mine øjne dagen efter, ikke nok med at de er mørkere; huden virker også slap.
  • Fjern din make-up før du går i seng. Ikke at gøre det, gør alting meget værre end det er.
  • Brug en øjencreme! Den eneste (ud af rigtig mange, og mange rigtig dyre) så er exuviances Brightening Bionic Eye Creme Plus det eneste som har virket på randerne. Den virkede fantastisk, men den tørrede huden så meget ud at jeg desværre måtte beslutte at det ikke var det værd.
  • Lad være med at dække med for tyk make-up. Tro mig, jeg ved at det er fristende. Men jeg ved også at det ser endnu værre ud, med for meget make-up, efter kun en halv time.
  • Noget andet jeg har prøvet som virker hver gang, er at tage en detox fodplastre kur. Mange læger skriger lidt voldsomt nok om at det er penge ud af vinduet, noget pjat og jeg ved ikke hvad (jeg ved heller ikke hvad det hysteri skal til for). For mig har de virket på randerne!

Ting som tit bliver fremhævet til at virke, og som ikke har hjulpet for mig:
  • At køle øjenområdet (undtaget ved allergi, her er det rart), komme agurkeskiver eller mælk på. Det kan være at det hjælper for nogen. Men det har aldrig hjulpet mig det mindste, kun at det har gjort ondt i øjnene!
  • At undgå koffein, igen jeg siger ikke at det ikke virker for dig måske, det giver god nok mening at gøre det. Men for mig gør det ingen forskel.
  • Øjenserumer, der er snart lavet mange! Og nej, hvis det stod til mig, så skulle du ikke bruge penge på dem.


En sidste ting, som næsten også virker hver gang er selvbruner eller en solkysset hud. Kontrasten mellem din hud og randerne bliver mindre synlig. Så svigter alt andet, så prøv det!

torsdag den 18. juli 2013

18.07.2013


Nu kommer det som er ret så besværligt med en øjencreme, serum og alt det andet. Hvordan skal det ligges på?
Det virker måske enkelt, men det er det desværre ikke.

Jeg har set folk få voldsomme 'allergiske' (det var ikke allergi) udbrud, af at have kommet en øjencreme forkert på. Det er sandt!

Cremen skal simpelthen, med langefinger eller ringefinger duppes eller forsigtigt smøres rundt om øjet.

Pai's Rosehip oil er faktisk én af dem som let kan kommes på øjenområdet, under øjencremen.

Og ved rundt om øjet mener jeg på knoglen du kan mærke, det skal ikke kommes på op til vippekanten eller ned på øjenlåget. Øjencremer har nemlig den hæslige idé om, at de skal bevæge sig op til 1 cm. mod øjet efter at de er påført!

Så hvis du kommer cremen for tæt på øjet, så risikerer du at få det i øjet i løbet af dagen, og derved få en 'allergisk' reaktion. Nej, det er ikke allergi, men du har måske fået frugtsyre i øjet – ja, det gør ondt!

Så lad være med at komme cremen ud over det hele, den skal nok helt af sig selv fordele sig i løbet af dagen.

Pais rosehip oil fås hér og Herborists øjencreme fås i Sephora.