lørdag den 19. januar 2013

19.01.2013


Nu har du helt sikkert både bløde hænder og en flot facon på neglene. Men ja, jeg ved godt det ikke er nok.
Det næste du skal lære er at fjerne dine neglebånd, og det bliver sjovt! (nej, det gør det ikke)

Først er det en god ide at få fingre i en curticle remover. Jeg har hørt søde historier om hvordan folk har kommet det på neglebåndene, og ventet i flere timer på at de så helt af sig selv skulle forsvinde.
Og helt ærligt ikke? Det er også et pisse dårligt navn!

Du skal massere gelen på neglebåndene, og lade det sidde i nogle minutter. Det en curticle remover gør er nemlig at den løsner og blødgør, så du let og uden skader kan komme til at skubbe neglebåndene op.
Brug herefter en rosenpind eller en plastik neglebåndsskubber med et tyndt lag vat på, til at skubbe neglebåndene op med.


Ja, jeg ved godt at det ikke hjælper synderligt, men gør det imens du øver dig på det her!
Det som er det 'farlige' ved at skubbe neglebånd op, er at du kan lave permanente skader på neglen. Du ved sorte eller hvide streger? Dybe riller? Ja, for resten af dit liv!
Jeg kan ikke sige det nok: vær forsigtig!
Når du syntes du er blevet lidt bedre, så kan du tage vattet af.


Og når du så er virkelig virkelig super dygtig?
Så køber du en professionel neglebåndsskubber af metal. Men tro ikke at det bliver i morgen eller om en uge. Det bliver i hvertfald efter et år at du gør det!


Næste trin er at klippe neglerødder og neglebåndene af (når du har skubbet dem op).
Du kan købe specielle sakse til dette og de er super gode!


Nogle vil mener at man ikke bør klippe neglebåndene, fordi de vokser hurtigere ud igen. Det er også rigtigt, men jeg oplever, at gør man det ikke?Så ”falder de tilbage” og sætter sig fast på neglen igen.
Så jeg klipper dem!
Men igen skal du være forsigtig. Fordi det er så irriterende at klippe hul. Og det vil ikke stoppe med at bløde og gøre ondt! Og Plaster og røde negle går bare ikke så godt sammen til fest! (hej-ja-jeg-har-gjort-det-mange-gange)

Nu har du næsten lært en hel manicure. Herligt ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar